Wafandes taco-biks skal lukke og slukke


Advertisement

Mano Taco skal lukke. Det lyder dommen tirsdag eftermiddag

Mano Taco må ikke længere lange tacos over disken. Foto: Mogens Flindt, Tariq Mikkel Khan og Peter Roelsgaard
Mano Taco må ikke længere lange tacos over disken. Foto: Mogens Flindt, Tariq Mikkel Khan og Peter Roelsgaard

Taco-baren Mano Taco, som Wafande er involveret i, skal nu dreje nøglen om efter blot et par måneder.

Det blev besluttet tirsdag eftermiddag ved Retten i Hillerød.

For et par måneder siden lagde Benjamin Rasmussen Nikkhah sag an mod sin tidligere forretningspartner Asger Tobias Brodtkorb.

De to oprettede sidste år virksomheden Mexihagen ApS, men i løbet af dette forår begyndte makkerskabet at knirke, og Asger Tobias Brodtkorb blev til sidst købt ud af Mexihagen.

Kendt frontfigur
Han åbnede i stedet en lignende madvogn, Mano Taco, hvor Wafande optrådte som frontfigur i medierne.

Men ifølge Benjamin Rasmussen Nikkhah havde den tidligere taco-makker overtrådt den ejeraftale, de to indgik sidste år, ved at åbne et konkurrerende madsted blot få måneder efter, han blev købt ud af deres fælles virksomhed.

Derfor krævede Benjamin Rasmussen Nikkhah, at Mano Taco skulle lukke og slukke.

Meget tilfreds
Det ønske er nu blevet mødt, og Mano Taco må ikke længere lange tacos over disken.

Og sagsøger er ganske tilfreds med dommen.

– Ja, jeg er meget tilfreds. Det må jeg sige. Det var det, der var meningen med det hele. Så det er jeg ikke ked af, fortæller Benjamin Rasmussen Nikkhah til Ekstra Bladet.

Anklager Benjamin Rasmussen Nikkhah er tilfreds med dommen. Foto: Peter Roelsgaard
Anklager Benjamin Rasmussen Nikkhah er tilfreds med dommen. Foto: Peter Roelsgaard

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Wafande, men det har i skrivende stund ikke været muligt.



Source link

- Advertisement -