Voldsom sag om seksuelle krænkelser ved julefrokost

Voldsom sag om seksuelle krænkelser ved julefrokost


»Han startede med at sige, at han havde tænkt på at bolle mig hele julen.«

Sådan begyndte en ung kvinde sin vidneberetning i Retten i Kolding tirsdag, hvor en alvorlig sag om overgreb og krænkelser blev sat i gang.

Ifølge kvinden blev hun over en julefrokost på en bar i Kolding 26. december sidste år befamlet og både verbalt og fysisk overfaldet af sin 42-årige chef. Han skulle ifølge anklageskriftet have pillet ved hende og grebet stramt om hendes hals. Chefen afviser alle anklagerne.

Dommeren krævede under retsmødet, at den anklagede chef skulle forlade retslokalet, da »kvinden var bange for, at hun ville kaste op,« lød det fra dommeren i sagen ifølge JydskeVestkysten.


Arkivfoto.


Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen

Vis mere

Den unge kvinde fortalte i retten, at den 42-årige chef skulle have sagt, at han gerne ville »slikke hende i tissekonen«, og han befamlede hende i skridtet, når hun bøjede sig forover samt tog hende på brysterne.

»Jeg følte mig krænket, da han tog mig i skridtet og på brystet. Det var over grænsen. Jeg følte, at han var nedværdigende og for mig, da han sagde de ting, men jeg havde aldrig tænkt, han ville gøre alvor af det, han sagde,« lød det fra kvinden ifølge JydskeVestkysten.

Kvinden forlader ikke festen på trods af hændelserne, og da de to senere støder ind i hinanden på et dansegulv, hiver den 42-årige hende så hårdt i håret, at hun vælter bagover, forklarer hun i retten.

Her skulle han altså have grebet hende så hårdt om halsen, at hun i dagene efter havde svært ved at trække vejret.


Arkivfoto.


Arkivfoto.
Foto: Michael Bothager

Vis mere

Da en kollega får fjernet chefen, flygter den unge kvinde fra festen og anmelder hændelserne til politiet.

»I dagene efter gjorde det ondt, hver gang jeg sank, og min stemme ændrede sig,« sagde hun i retten.

Der blev i retten vist billeder af tydelige blå mærker på kvindens krop – blandt andet på halsen, brystet, benene og ryggen.

Datoen for det næste retsmøde er endnu ikke fastlagt, og den 42-åriges forsvarer har anmodet om flere vidneforklaringer.



Source link