Vild pusher-aktion: Betjent brækker ben


Politibetjent fik sent mandag benbrud under aktion mod hashhandel i Pusher Street på Christiania

Betjent fra politiets særlige Operative Special Afdeling brækkede sent mandag aften det ene ben under en aktion mod hashhandlen i Pusher Street på Christiania. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan
Betjent fra politiets særlige Operative Special Afdeling brækkede sent mandag aften det ene ben under en aktion mod hashhandlen i Pusher Street på Christiania. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan

En mandlig betjent brækkede ved 21.30-tiden mandag benet under en dramatisk nålestiks-aktion i Pusher Street på Christiania sat i værk af politiets særlige Operative Special Afdeling (OSA).

Det bekræfter Rune Nielsen, vicepolitiinspektør og leder af OSA, overfor Ekstra Bladet her til morgen.

– De nærmere omstændigheder kender jeg ikke, men kollegaen forsøger at foretage en anholdelse, og så får han et benbrud, siger Rune Nielsen.

Den kvæstede betjent blev liggende på stedet i en halv time, før han blev afhentet af en ambulance og kørt til behandling på Rigshospitalet i København.

En af Pusher Streets hashboder fotograferet ved en tidligere lejlighed. Foto: Stine Tidsvild
En af Pusher Streets hashboder fotograferet ved en tidligere lejlighed. Foto: Stine Tidsvild

 

Christianitter hjalp betjenten
– Det står hurtigt klart for folkene derude, at de ikke selv kan flytte ham. Vi tager så kontakt til toneangivende christianitter, som hjælper med at passe på ham, få is på skaden og ro på situationen, fortæller Rune Nielsen.

OSA-lederen beskriver det som ‘meget prisværdigt’, at beboere kom til undsætning.

– Det er dejligt at vi kan samarbejde på den måde, siger Rune Nielsen.

Et øjenvidne til hændelsen, som Ekstra Bladet har været i kontakt med, fortæller, at en anden betjent lå ovenpå en anden anholdt christianit på stedet, mens der blev ringet efter hjælp til den kvæstede mand.

 

Læs mere om hash-handlen på Christiania:

Pusher Street lukker ikke

Voldsomme tal: Politi angrebet på Pusher Street

Christianitter har fået nok: Pusher Street skal dø

Pusher svarer igen: Christianitter er dobbeltmoralske



Source link

Advertisement