Vild overraskelse: Beriget med en halvbror

Det har stor betydning for Simone, at Luca har fået en halvbror. Foto: Per Rasmussen


Den tidligere ‘Ex on the Beach’-deltager Simone Skaaning Frederiksen glæder sig over, at hendes søn har fået en halvbror

Det har stor betydning for Simone, at Luca har fået en halvbror. Foto: Per Rasmussen
Det har stor betydning for Simone, at Luca har fået en halvbror. Foto: Per Rasmussen

Senere denne måned skal den tidligere ‘Ex on the Beach’-deltager Simone Skaaning Frederiksen fejre et års fødselsdag for sin søn, Luca.

Et år, der både har været præget af både sorger og glæder. Blandt andet måtte Simone for nyligt indstille sig på, at Luca bliver hendes eneste barn, da hun, på grund af voldsomme blødninger siden Lucas fødsel, skal gennem en operation for at få fjernet livmoderen.

Derfor glæder hun sig nu ekstra meget over, at Luca alligevel ikke skal vokse op uden søskende.

‘Sidste år fandt jeg ud af, at Luca har en halvbror. Kort fortalt mødtes Luca, hans bror og ikke mindst hans fantastiske mor og mig’, starter Simone et Instagram-opslag sammen med billeder af Luca, hans halvbror og halvbrorens mor, Maria.

‘Jeg har haft enorm skyldfølelse over, at Luca kun ser sin mor og ikke sin far – og ikke mindst farmor og farfar. Men også fordi jeg er selv enebarn, og selvom der er mange fordele ved at være enebarn, så savner jeg nogle søskende, jo ældre jeg bliver. Så det, at Luca og jeg har kontakt til hans halvbror og mor, er så skønt og noget, jeg dårligt kan beskrive med ord, fortsætter hun.

Over for Ekstra Bladet fortæller den 31-årige nærmere:

– Maria kontaktede mig, efter hun havde hørt om Luca og mig fra Lucas far. For hende er vi en slags familie, og derfor betød det noget for hende, at vi fik kontakt, hvilket jeg bare er virkelig glad for. Vi bor kun en time fra hinanden, så det er dejlig nemt at holde kontakten. Vi ses og har sparret en hel del sammen og har gjort det siden jul.

Simone og sønnen Luca. Foto: Per Rasmussen
Simone og sønnen Luca. Foto: Per Rasmussen

Et tæt bånd
For Simone har det betydet alverden, at Maria og sønnen har lyst til at være en del af hendes og Lucas liv. Særligt nu, hvor hun ved, at hun ikke selv kommer til at give Luca nogen søskende.

– Jeg ville have fået fjernet livmoderen uanset, da det handler om mit helbred. Jeg er nødt til at kunne være der fuldstændigt for Luca, særligt nu hvor jeg er alenemor. Men det er da kun en bonus og fuldstændig fantastisk, at han nu er blevet beriget med en bror, fortæller hun glad.

– Lucas bror er tre år, så de to er også aldersmæssigt tætte. Jeg er sikker på, at de kommer til at få meget glæde af hinanden. Det er som om, at det er noget særligt, når man deler kød og blod. Det har jeg selv mærket som enebarn, at jeg har manglet, fortsætter hun og tilføjer:

– At Maria har lyst til, at der skal være et fælles bånd er megafedt. Hun og jeg har allerede et tæt bånd, og jeg spørger hende om rigtig mange ting allerede. Det betyder meget.

——— SPLIT ELEMENT ———

Se Amanda og Simone fortælle om livet i ‘Ex on the beach’ og særligt deres exit i videoen.



Source link