Vi smadrer jo alle!


DET SKAL IKKE nødvendigvis være nogen nydelse at gå på arbejde, lød det fra statsminister Mette Frederiksen tidligere på dagen.

Hmm, men det så nærmest også sådan ud for de danske landsholdsspillere de første 20-25 minutter af kampen, hvor det danske hold spillede langsomt, uinspireret og løb efter de teknisk stærke israelere.

Artiklen fortsætter under videoen …

SÅ TOG CIRKUS Damsgaard heldigvis fat – og israelerne blev sendt en tur op ad Grædemuren!

Gennemtævet, pryglet og rundbarberet af et dansk landshold, der viste en skræmmende effektivitet i 5-0-nedsablingen.

Efter de første 20 sløve minutter, så vi heldigvis et landshold med kæmpe overskud, spilleglæde, kreativitet og VM-styrke – og hvor målene i vanlig dansk stil blev fordelt på fire spillere.

Specielt fedt at se Andreas Skov Olsens drømmehug til 3-0. Vigtigt at kantspilleren også meldte sig tilbage som en vigtig figur på landsholdet, ligesom Andreas Cornelius’ mål også var kærkomment. Både for ham og Kasper Hjulmands landshold. 

Artiklen fortsætter under billederne …

Andreas Skov Olsen tordner kuglen i kassen til 3-0. Foto: Lars Poulsen
Andreas Skov Olsen tordner kuglen i kassen til 3-0. Foto: Lars Poulsen
Endelig! Andreas Skov Olsen jubler efter scoringen. Foto: Lars Poulsen
Endelig! Andreas Skov Olsen jubler efter scoringen. Foto: Lars Poulsen

DER ER SÅ MEGET, man kan være imponeret over.

Set helt fra oven, så er den største bedrift, at vi igen har et landshold, der kan sælge Parken ud mod hold som Skotland og Israel.

At også piger og kvinder i alle aldre ser landsholdet, tager den rød/hvide trøje på og gæster Parken.

At folk valfarter til Fælledparken og storskærms-arrangementer over hele landet. At landsholdet er blevet folkeeje.

Det er nærmest det største trofæ – et dansk landshold kan vinde!

EN STATUS BYGGET op fra en uforglemmelig EM-slutrunde – og videreført i en eminent VM-kvalifikation, hvor pladsen til næste års verdensmesterskab stort set er sikret.

Ja, vi kalder den gerne. Danmark skal til VM!

Efter seks kampe, 18 point og en crazy målscore på 22-0. Det er fuldstændig uhørt.

DET ER MIKKEL DAMSGAARDS indtræden på det danske landshold også.

Det kan godt være, at stængerne er spinkle, men visionerne er vanvittigt store!

Når teknikken og spilforståelsen er i særklasse, så er det ikke svært at forstå, hvorfor han er både er Danmarks offensive knægt, konge og es!

Artiklen fortsætter under billederne …

Thomas Delaney var flyvende. Foto: Lars Poulsen
Thomas Delaney var flyvende. Foto: Lars Poulsen

 

Og jublende. Foto: Lars Poulsen
Og jublende. Foto: Lars Poulsen

Er du nysgerrig på landsholdsspillernes løn? Så læs dette store løntjek fra EM-slutrunden (Ekstra Bladet PLUS?)

SELVFØLGELIG SPILLER Damsgaard på et kanon velfungerende hold, men at vi ikke længere taler om savnet af Christian Eriksen, er det i høj grad Damsgaards fortjeneste.

Hvor vildt er det her hold så? Ja, det smadrer alle hold lige under den absolutte verdenstop, men skal stadig føre nogle afgørende beviser mod de rigtigt store hold.

Danmark mødte to verdensklassehold under EM, nemlig Belgien og England og tabte til dem begge, så her ligger udfordringen, når VM løber af stablen i diktaturstaten Qatar næste år.

Men ellers har jeg ikke set et landshold så sprudlende, så effektivt, så charmerende, så kynisk i måske 20 år.

Artiklen fortsætter under billedet …

Kasper Hjulmand siger tak for kampen til Andreas Skov Olsen. Foto: Lars Poulsen
Kasper Hjulmand siger tak for kampen til Andreas Skov Olsen. Foto: Lars Poulsen

 

MON IKKE VI SKAL tilbage til VM-holdet 1998, men det vilde er sådan set, at dette landshold har muligheden for at dyste med det ikoniske 80’er landshold i både resultater, smuk fodbold og folkelighed.

Se det er for alvor voldsomt – og ligesom i 80’erne, så ligner landsholdsspillerne faktisk en flok, der elsker at gå på arbejde for Danmark …

Læs også analysen af FCK’s transfervindue: FCK’s plan gik næsten op: Kun én ting nager (Ekstra Bladet PLUS+)

Læs også analysen af Brøndbys transfervindue: Brøndbys barske kamp: Klubben står svagere (Ekstra Bladet PLUS+)

To konge minutter af danskerne: Kaptajn Kjær stanger os på 2-0:


 



Source link