Vi har gjort det før

Yussuf Poulsen får forhåbentlig mere at fejre på onsdag. Foto: Lars Poulsen


England er favoritter, men Danmark har intet at frygte, lyder det fra de danske EM-helte

Det kan godt være, at hjertet siger Danmark, men for mange eksperter siger hjernen alligevel England, når favoritten til onsdagens semifinalegyser på Wembley skal udpeges.

Hjemmeholdet, der har spillet hele turneringen på eget græs, har vist voksende styrke under turneringen.

Der er ikke lukket et eneste mål ind, mens Harry Kane omsider er vågnet op til dåd, og igen er begyndt at få målnettene til at blafre.

Derfor lugter det fodbold-England, der hungrer efter det første trofæ siden 1966, blod, og selvtilliden i offentligheden er enorm.

Oven i købet har englænderne en enorm hjemmebanefordel med 60.000 tilskuere, hvor kun et fåtal vil være danskere bosat i Storbritannien.

Yussuf Poulsen får forhåbentlig mere at fejre på onsdag. Foto: Lars Poulsen
Yussuf Poulsen får forhåbentlig mere at fejre på onsdag. Foto: Lars Poulsen

De forhold får dog ikke Yussuf Poulsen til at ryste i bukserne.

– Jeg tror mest, det er fansene og medierne, der har den opfattelse. Jeg tror ikke nødvendigvis, det er sådan, spillerne ser det.

– Vi har spillet mod dem to gange i Nations League to gange og har fået fire point. De er nok favoritter, fordi de spiller på hjemmebane, men vi har vist at vi kan levere på det niveau, understreger angriberen, der leverede et stærkt indhop mod Tjekkiet i Baku.

Han lader sig heller ikke skræmme af den imponerende engelske defensiv, der hidtil har lukket ned for alt, der er kommet.

– Det er en flot bedrift, at England ikke har lukket mål ind. Vi ved, det er muligt. Vi har gjort det i Nations League, men det bliver en hård modstander og en hård kamp. Vi har alle sammen troen på, at vi kan drille alle. Det har vi også vist både i kvalifikationerne, Nations League og nu ved EM, siger han.

Yussuf Poulsen i aktion mod Tjekkiet. Foto: Lars Poulsen
Yussuf Poulsen i aktion mod Tjekkiet. Foto: Lars Poulsen

 

Jannik Vestergaard går også til onsdagens opgave med masser af tro på tingene.

– Det bliver svært at skabe chancer og holde dem væk. Men vi har også stor tiltro til vores egne evner. Vi vandt på Wembley i Nations League, så vi går ind til kampen med masser af selvtillid, siger midterforsvareren, der kan høste yderligere selvtillid i, at det ikke lykkedes England at score i de to seneste møder med Danmark.



Source link