Verdensstjerne slår danmarksrekord i billetsalg: Sælger billetter for trecifret millionbeløb


Advertisement

Det er de færreste, som kan prale af, at de har udsolgt til ikke bare en, to, men hele tre koncerter, og en fjerde koncert er stærkt på vej.

Men det kan verdensstjernen Ed Sheeran. Han gæster nemlig dansk grund næste år, og det har haft stor efterspørgsel hos de danske fans.

Spillestedet kommer til at være Øresundsparken i Tårnby, og lørdag blev billetterne til koncerten sat til salg.

Herefter gik det ellers stærkt, og den britiske sanger endte med at slå danmarksrekorden i koncert-billetsalg med flere længder, da billetterne blev sat til salg klokken 12.00, lyder det fra en pressemeddelelse fra Gaden PR og Kommunikation.




Ed Sheeran har tidligere blandt andet spillet i Tusindårsskoven i Odense og i Forum i København. her ses han i Forum.
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Vis mere

For bare efter tyve minutter var koncerten udsolgt, og en ekstrakoncert blev straks annonceret til dagen efter. Men det var heller ikke nok.

For efter en time måtte en tredje koncert nu annonceres, og efter knap halvanden time blev en fjerde koncert sat i salg på grund af den stor efterspørgsel.

Det betyder, at Ed Sheeran spiller i Øresundsparken 3., 4., 5. og 6. august 2022.

Aldrig tidligere har der været udbudt så mange billetter til en koncertrække ét sted med samme kunstner. Skruer man tiden tilbage til 1997, spillede Michael Jackson to udsolgte koncerter i Parken.




Foto: ANGELA WEISS

Vis mere

Det gjorde Robbie Williams også i 2006. Med en kapacitet på 46.000 billetter i en fyldt Parken, betyder det, at 92.000 tilhørere kunne opleve de to kunstnere.

Dog har én og samme kunstner aldrig tidligere forsøgt sig med tre koncerter i træk i stadionformat i Danmark, og at der rent faktisk er tale om fire af slagsen, som bringer antallet af udbudte billetter op på 152.000 er en ny rekord, som slår den gamle med længder.

Billetterne har man kunne købe til mellem 685-760 kroner. Og i ren billetsalg svarer det til, hvis den fjerde og sidste koncert bliver udsolgt, så har Ed Sheeran solgt billetter for over 100 millioner kroner – bare i Danmark.

Der er i skrivende stund kun få billetter tilbage til koncerten 3. august – ellers er alt andet udsolgt.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide