Verdens rigeste sagsøger gigant


Advertisement

Amazon-rigmanden er utilfreds med, at Elon Musk og Spacex har fået en stor kontrakt af Nasa – og at han ikke har

Det lykkedes i juli for Jeff Bezos at få sin egen raket i rummet.

Det lyder helt vildt, men den er god nok.

Verdens rigeste mand sagsøger det amerikanske rumagentur Nasa, fordi de har givet en kontrakt til verdens næstrigeste mand.

Det skriver BBC.

Søgsmålet kommer af, at Nasa i april lavede et udbud til de private rumfartsvirksomheder, da de igen vil sende bemandede raketter til månen i 2024 – for første gang siden 1972.

Troede de skulle bruge to virksomheder
I forbindelse med den nye månelanding skulle der bygges et landings-system, som flere virksomheder, herunder Bezos’ Blue Origin og Musks Spacex, bød ind på.

Oprindeligt troede man, at udbuddet ville gå til to virksomheder, men da kongressen i USA kun bevilligede 850 millioner dollars til projektet, og ikke de 3,3 milliarder dollars Nasa søgte om, valgte Nasa kun at bruge én virksomhed. Og det blev så Elon Musk og Spacex.

For en uge siden sendte Nasa en ubemandet raket op med forsyninger til Den Internationale Rumstation. Foto: Ritzau Scanpix

For en uge siden sendte Nasa en ubemandet raket op med forsyninger til Den Internationale Rumstation. Foto: Ritzau Scanpix

Spacex har mere erfaring
Søgsmålet beskylder Nasa for en ‘ulovlig og upassende’ vurdering af buddet fra Blue Origin.

– Vi er overbevist om, at problemerne i indkøbet skal adresseres for at genetablere retfærdighed, skabe konkurrence og sikre en sikker retur til månen for USA, siger Blue Origin.

Nasa skal forholde sig til søgsmålet inden 12. oktober, men allerede i april fortalte de om processen. Her fortalte de, at de valgte Spacex, da de har større påvist erfaring med rumfart, og fordi deres bud var væsentligt væsentligt lavere end Blue Origins.

Jeff Bezos tilbød selv i juli at betale to milliarder dollars af Nasas udgifter til projektet, for at Blue Origin vil blive genovervejet til kontrakten.



Source link

Advertisement