Vejer over 100 kilo: Frygter for børnene

De forsøgte at gemme deres forbrug for deres tre børn. Foto: DR/Morten Sønniksen


Lasse og Simone har ikke kunnet stoppe med at hygge sig, og de er bange for, at børnene skal få de samme dårlige vaner

De forsøgte at gemme deres forbrug for deres tre børn. Foto: DR/Morten Sønniksen
De forsøgte at gemme deres forbrug for deres tre børn. Foto: DR/Morten Sønniksen

Det må ikke gå ud over børnene.

Sådan havde Lasse og Simone det, da de besluttede sig at melde sig til ‘Fede forhold’, der lige nu kører på sin tredje sæson.

Parret har gennem hele livet kæmpet med vægten, men frygten for at det skulle gå ud over deres tre børn, fik dem til sidst til at deltage i tv-programmet.

Det fortæller de til Ekstra Bladet i forbindelse med det første afsnit af programmet.

– Børnenes vaner har fyldt rigtig meget for os, vi har været bange for, at de skulle overtage vores, fortæller Lasse, der ved programmets start vejede 150 kilo.

Parret vil nu gerne gøre noget for at bryde med vægten. Foto: DR/Morten Sønniksen
Parret vil nu gerne gøre noget for at bryde med vægten. Foto: DR/Morten Sønniksen

 

Forsøgte at skjule forbruget
Faktisk har parret prøvet at skjule deres liv med junkfood, når børnene var i nærheden.

– Vi prøvede at gemme vores chips og al det, vi spiste, når de kom ned til os i sofaen, fortæller Simone og Lasse supplerer.

– Vi håber jo, at vi kan være gode rollemodeller for børnene. De er hovedårsagen til, at vi har meldt os. De skal ikke gennemgå det samme, som vi har været igennem.

Lasse, men specielt Simone, har været udsat for mobning, da de var små børn.

I programmet fortæller Simone om, at drengene fra klassen skrev til hende første april og sagde, at hun så godt ud for så at sige ‘aprilsnar’, når hun takkede for komplimentet.

– Børn skal altid kommentere, hvis man ser anderledes ud. Vores børn er ikke overvægtige lige nu, men vi håber da aldrig, at de kommer til at opleve det.

Ikke gode for hinanden
Vægten har altid været et problem for forældrene til tre, men det var ved Simones første graviditet, at de tog meget på sammen.

– Vi har nok ikke været helt gode for hinanden. Hvis vi var i sofaen, så bakkede vi hinanden op i, at vi skulle have noget usundt, og vi har altid hygget os med det ‘forkerte’, lyder det.

Parret fortæller, at de altid har været bevidste omkring, at de ikke levede sundt, men at de ikke gjorde noget ved det.

– Vi har ikke haft de rigtige værktøjer til at ændre vanerne.

Om det lykkes Simone og Lasse at få styr på vanerne og de mange kilo, kan man se på DR1 og DR TV.



Source link