Varsler revolution efter AGF-nedtur


Advertisement

David Nielsen går i fuldt kriseberedskab og vil frem mod landskamppausen fokusere på de spillere som ikke viser tegn på stress og pres oven på den elendige sæsonstart

AGF-boss om krise:’Vi har stadig fuld tiltro til vores sportslige stab’

David Nielsen varsler store forandringer på det mandskab, som skal forsøge at ændre AGF’s elendige sæsonstart.

Det var den klokkeklare konklusion fra AGF-træneren efter den katastrofale første halvleg mod Viborg.

– Som kampen skrider frem, så er vi det næstmest sultne hold ude på banen. Det er normalt aldrig tilfældet, så derfor har vi nogle udfordringer som ikke bare handler om at spille fodbold, konkluderede David Nielsen

– Spillerne er ramt mentalt, og det er derfor det sker. Da vi kommer bagud, bliver vi rådvilde og begynder at træffe nogle beslutninger, som ikke er gode.

– Vi står med en kæmpe opgave og det skal rettes op nu. Vi har været der før, og det handler om at vi rykker sammen, sagde han med blikket rettet mod OB på hjemmebane næste runde.

Den kamp bliver en revolution fra David Nielsens side. Han varsler allerede nu, at han kommer til at kigge på spillere med den rette attitude.

David Nielsen erkender AGF er i krise. Foto: René Schütze
David Nielsen erkender AGF er i krise. Foto: René Schütze

Det betyder eksempelvis, at Patrick Olsen ikke skal føle sig sikker efter en sløj præstation, mens nytilkomne Frederik Brandhof pludselig banker på efter et godt indhop og en helhjertet præstation på sin gamle hjemmebane.

– I dag var en dårlig indsats fra vores side, ikke mindst når jeg tænker på vores kropssprog og vores attitude, hvor vi viser vores modstander, at vi er  såret og de kan bare spise os.

Jeg er hamrende nervøs, fordi jeg ved hvad det kræver at rette op. Det kræver benhårde typer og iskolde hoveder. Det er det der skal til.

– Holdet bliver udtaget ud fra dem, der kan levere det, fastslår AGF-træneren.

– Der er nogle spillere, der er gode når der er vind i sejlene, og så er der dem, der er gode til det vi skal til nu, siger David Nielsen og erkender, at krisen kradser.

AGF's fans fik ikke en mindeværdig aften i Viborg. Foto: René Schütze
AGF’s fans fik ikke en mindeværdig aften i Viborg. Foto: René Schütze

– Krisen er jo stor, og det udmønter sig i dag i, at der er gode spillere, der træffer beslutninger, som de ikke skal. Og jeg er en lillebitte smule forundret over vores manglende kolde hoveder. Det skal løses hurtigt, siger David Nielsen som grundet skader skrottede sin treback-kæde uden succes mod Viborg.

– Jeg går jo all-in på det, men det handler jo også om, at modstanderne skal forberede sig på et nyt system. Vi går jo hundrede procent ind i det, og det nytter ikke at jeg står og siger noget andet.

– Grunden til, at vi ændrer, er fordi vi føler os svage. Vi mangler noget ekstra. Vi har svært ved at lave mål, og det har vi haft i en længere periode, og derfor forsøger vi at ændre noget i troen på at det kan give noget, forklarede AGF-træneren, som samtidig understregede, at han følte truppen og setuppet i klubben indeholder det, som han mener kan ændre den elendige sæsonstart.

Viborg forværrer kriseramte AGF’s sæsonstart med overbevisende 2-0 sejr



Source link

- Advertisement -