Hjem Sport Vanvittige scener: Her går træner amok på egen spiller

Vanvittige scener: Her går træner amok på egen spiller

af Extra Avisen


Den rumænske træner Gheorghe Tadici har igen skabt forargelse i det internationale håndboldmiljø efter brutal opførsel over for en af sine egne spillere

Her skaber han skræk og rædsel. Se den rumænske træner slynge egen spiller mod bænken.

Så er den gal igen.

Det rumænske træner Gheorghe Tadici har nok engang sendt chokbølger gennem det internationale håndboldmiljø.

Denne gang skyldes det en episode i en ligakamp mellem Zalău og Vâlcea i den bedste rumænske kvindeliga.

Tadici står i spidsen for førstnævnte, og det gør han med hård hånd. Bogstavelig talt.

Et tv-klip fra opgøret viser således, hvordan den rumænske Zalău-boss holder godt fast i en af sine spillere under en opsang, inden han slynger hende mod udskiftningsbænken.

Alexandra Vrabie var den forurettede denne gang, men hun er langt fra den første, som får den brutale ledelsesstil at mærke. Tadici var netop vendt tilbage efter fire dages karantæne som følge af en straf for fysisk og psykisk vold rettet mod sine egne spillere.

Artiklen fortsætter under billedet …

Vanvittige scener: Her går træner amok på egen spiller
Gheorghe Tadici har tidligere stået i spidsen for det rumænske landshold. Foto: Sascha Steinbaach/Getty Images

 

Voldsom kritik
Det seneste eksempel på den skandaløse opførsel har vakt harme i det internationale håndboldmiljø, og i Sverige kalder man på handling omgående.

Flere håndboldprofiler, der har oplevet Tadici fra tæt hold i den rumænske liga, råber op i en bramfri tone. Det sker i Aftonbladet.

En af dem er Per Johansson, som selv har en fortid som træner i den rumænske liga, hvor han stod i spidsen for CSM Bukarest. Den nuværende Rostov-boss er rystet over den seneste hændelse.

– Tyrannen Tadici slår til igen. Manden med de små kugler fortsætter. Sikke et røvhul og en kvindemishandler. Udeluk ham for livstid, siger Johansson.

Samme forargelse er at spore hos trænerkollegaen Thomas Ryde, som også har en fortid i rumænsk damehåndbold. Han hæfter sig ved, at 69-årige Tadici nærmest har opbygget sig et imperium i hjemlandet, hvor Zalăus hjemmebane sågar er opkaldt efter ham.

– Han er en psykopat, der er lykkedes med at få en del mennesker på sin side for at kunne fortsætte sine gerninger, der alene kommer ham selv til gode. Han mishandler spillere. Han krænker sine sportslige omgivelser, fortæller Ryde til Aftonbladet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Foto: Zsolt Czegledi/Ritzau Scanpix
Foto: Zsolt Czegledi/Ritzau Scanpix

 

Føler sig forfulgt
Gheorghe Tadici har i kølvandet på de mange reaktioner på hændelsen kommenteret episoden over for det rumænske medie Adevărul.

Her giver den udskældte træner udtryk for, at han føler sig forfulgt, og at han kun ønsker sine spillere det bedste.

– Jeg for står det ikke. Vil I have robot-trænere, som ikke siger noget til deres spillere? Måske er det ikke engang tilladt for mig at blinke. Jeg mener, at denne skandale handler om noget andet, siger Tadici med henvisning til, at der er tale om en personlig hetz mod ham.

Den rumænske liga er gået på juleferie, hvorfor næste opgave for Gheorghe Tadici og Zalău først finder sted i begyndelsen af det nye år.



Source link

Flere Artikler