Uventet comeback: Summer af spilleglæde


Advertisement

Efter to års pause fra fodboldbanen er Niki Zimling nu midlertidigt tilbage for Kolding IF

Det blev til 24 A-landsholdskampe for den nu 36-årige Niki Zimling: Tariq Mikkel Khan
Det blev til 24 A-landsholdskampe for den nu 36-årige Niki Zimling: Tariq Mikkel Khan

Det er to år siden, den tidligere landsholdsspiller Niki Zimling lagde støvlerne på hylden i SønderjyskE, men noget tyder på, han ikke har fået nok.

Den 36-årige midtbanespiller har i sin karriere været vidt omkring i fodbold-Europa, og nu er den så småt blevet genoptaget hos 2-divisions-mandsskabet Kolding IF.

Oprindeligt kom Zimling til klubben for at være sportschef, og efterfølgende blev det til titlen som udviklingschef. I fredags startede manden med de mange kasketter også inde i midterforsvaret for Kolding IF.

– Vi har været hårdt plaget af skader, og så har vi haft problemer med corona. Så inden sæsonstart besluttede vi i klubben, at jeg skulle begynde at træne med igen, fortæller Niki Zimling til Ekstra Bladet.

Ligesom at cykle
Med to års pause fra elitesport skulle man tro, at kroppen og sindet havde indstillet sig til roligere gemytter, men omstillingen har ikke været et problem.

– Rent fysisk har jeg holdt mig i form siden sommeren, og hvad angår det fodboldtekniske, så er det ligesom at cykle, det glemmer man ikke.

Når Niki Zimling snakker om sin tilbagevenden til truppen, er det tydeligt, at begejstringen i stemmen stiger.

– Jeg synes, det var fantastisk at være på banen, jeg har virkelig savnet det. Det at være en del af omklædningsrummet igen er jo også noget specielt.

Hans spillerlicens udløber først, når sæsonen slutter, så der er rig mulighed for mere spilletid. Spørgsmålet er, om han er at finde i startopstillingen til næste kamp lørdag, når Kolding IF møder HIK.

– Arhh, nu må vi se. Det kunne jo godt være, det sker. Jeg giver den gas på træningsbanen, og jeg må indrømme, at der er kommet lidt ekstra tænding på, nu hvor jeg er tilbage i truppen.

2003-2005: Brøndby

2005-2009: Esbjerg FB

2009-2011: Udinese

2010-2011 N.E.C Nijmegen (lån)

2011-2013: Club Brügge

2013-2017: Mainz 05

2014-2015 Ajax (lån)

2016: FSV Frankfurt (leje)

2017-2019: SønderjyskE

 

A-landsholdet: 24 kampe.

 

– Agger er også toptrimmet
Men Niki Zimling er ikke den eneste tidligere landsholdsspiller, som den seneste tid har genaktiveret spillerlicensen.

HB Køges træner, Daniel Agger, har grundet en skadet spillertrup valgt at være disponibel i tilfælde af, at der bliver behov for den erfarne midtstopper.

– Jeg spillede en legendekamp på Brøndby Stadion med Daniel Agger forleden, og han er stadig toptrimmet, men vi har ikke koordineret med hinanden, at vi begge skulle tilbage på banen, fortæller Zimling til Ekstra Bladet.



Source link

Advertisement