Utilfreds Hjulmand: – Det er for dårligt


Advertisement

Landstræner Kasper Hjulmand er ude med en stor kritik af det græstæppe, som landsholdet spillede på, da holdet slog Østrig med 1-0

Hvor Parkens tribuner under kvalifikationsrunden har vist verdensklassestemning, så har selvsamme stadions græstæppe mødt kritik.

Under tirsdagens 1-0-sejr mod Østrig lignede banen på Danmarks nationalarena en pløremark, og det er noget som frustrerer landstræneren Kasper Hjulmand.

– Jeg bruger aldrig ordet ’katastrofe’ om fodbold, for det er noget, der foregår andre steder i verden. Men det er simpelthen bare for dårligt, siger Hjulmand på onsdagens pressemøde ovenpå kvalifikationen til VM.

– Jeg synes bestemt, at det er for dårligt. Det er ‘så meget’ for dårligt, at vi skal spille på sådan en bane i oktober måned.

– Det påvirker vores spil, og jeg synes, det er for dårligt, at vi bliver præsenteret for sådan et græstæppe.

Kasper Hjulmand efterspørger bedre græs. Foto: Tariq Mikkel Khan

 

Savner bedre forhold
Hjulmand sender tankerne tilbage til lørdagens 4-0 sejr i Moldova, hvor han havde en anden oplevelse end den, han fik i Parken.

– Vi spillede på en bane i Moldova, som var ti gange bedre.

I samme omgang fortæller landstræneren, at de basale fodboldforhold er essentielle for ham.

Det er vigtigt at have en god bane, og jeg mener det seriøst, når jeg siger, at vi skal have specialister i græs.

– Jeg elsker at være omkring greenkeepere, som ved, hvad de laver.

Ingen ny nationalarena
Da den græs-besatte Hjulmand bliver spurgt ind til, om Parkens plæne skal betyde, at landsholdet fremadrettet skal finde et nyt stadion at spille på, finder han dog lidt lune frem.

– Det er nok nemmere at skifte græstæppet end at bygge nye tribuner, siger Kasper Hjulmand.

Landstræneren har tidligere talt højt om træningsforholdene for landsholdet, hvor han mener, at enkelte justeringer kan føre til store resultater i fremtiden.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide