Undrer sig midt i EM-glæden: Hvor er logikken?

Forperson for Copenhagen Pride Lars Henriksen til paraden i 2018. Foto: Philip Davali


Har du oplevet at gå glip af fx et bryllup eller en begravelse på grund af corona-restriktionerne? Tip os med din historie på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til [email protected].

Dele af kulturlivet undrer sig over, hvorfor der tilsyneladende bliver gjort forskel på begivenheder alt efter, om de involverer en fodbold eller ej.

Da Superligaen blev afholdt i foråret, blev der således åbnet for tilskuere på stadions, og under EM har hele 25.000 personer kunnet møde op i Parken for at overvære kampene.

Under, op til og efter Danmarks kampe har man desuden kunnet se tusinder og atter tusinder af fans danse, synge og feste tæt sammen både til organiserede fester og til spontane fejringer på eksempelvis Rådhuspladsen i København. Alligevel har blandt andet store festivaler og lignende måttet aflyse deres arrangementer i år, ligesom kirker fortsat ikke kan holde bryllupper og begravelser med fuldt fremmøde.

Forskelsbehandlingen falder arrangørerne af Copenhagen Pride for brystet.

– Vi er superglade for, at det går landsholdet så godt, og vi fester jo med, når de vinder. Der, hvor vi synes, at der mangler logik, er, når vi står med organiserede events, hvor vi rent faktisk i nogen grad kan kontrollere mængden af mennesker, og alligevel er vi belagt med meget voldsommere restriktioner, siger forperson for Copenhagen Pride Lars Henriksen.

– Det er sværere og sværere at retfærdiggøre, både over for os selv og over for vores miljø, hvorfor vi er nødt til at følge nogle meget stramme restriktioner, når alt tilsyneladende kan lade sig gøre andre steder.

Lars Henriksen understreger, at han synes, at politikernes forståelse for vigtigheden af EM er ‘fantastisk’.

– Men jeg synes, at det er ærgerligt, at der ikke er den samme forståelse for vigtigheden af den største menneskerettighedsevent, der nogensinde kommer til at finde sted i Danmark, siger han med henvisning til, at Danmark i år er værter for WorldPride og EuroGames.

Artiklen fortsætter efter billedet …

Forperson for Copenhagen Pride Lars Henriksen til paraden i 2018. Foto: Philip Davali

Forperson for Copenhagen Pride Lars Henriksen til paraden i 2018. Foto: Philip Davali

Nogle kan ikke komme med
Også hos Landsforeningen af Menighedsråd undrer man sig over de store forskelle. I folkekirkerne gælder nemlig fortsat en række restriktioner, som for eksempel afstands- og arealkrav.

– Restriktionerne rammer især de mange relativt små kirker, der er rundt omkring i landet. Når man eksempelvis skal samles til en begravelse, en dåb eller et bryllup, vil man mange steder opleve, at man kun kan være ganske få samlet i kirken. Derfor kan man komme i den situation, at der vil være nogle, som ikke kan få lov til at være med, siger formand Søren Abildgaard.

– Det kan jo forekomme paradoksalt, når de samme mennesker, der har været samlet i kirken, bagefter kan gå ud og mødes i den lokale restaurant, kro eller forsamlingshus, uden at der er samme krav til, hvilket areal der skal være til rådighed, eller hvor tæt man må sidde. Det er vanskeligt at forklare folk, fortsætter han.

Søren Abildgaard mener godt, at man kunne gøre det nemmere for kirkegængerne.

– Vi er glade for, at man ikke skal vise coronapas for at komme ind til en normal gudstjeneste, for den bør være åben for alle. Men når det drejer sig om at løse et helt konkret problem med store sammenkomster, tænker jeg godt, at man eksempelvis kunne gøre, så man kunne vise coronapas, siger han.

– Det ville for mig have været en fornuftig og pragmatisk løsning på et konkret problem, som mange familier kommer til at stå med i de kommende måneder.

– Mener du, at der forskelsbehandles fra politikernes side?

– Der er i hvert fald en forskelsbehandling i den måde, man hele tiden har været villig til at prioritere for eksempel fodboldkampe. Der har været særregler for kampe i Superligaen, og der har været særregler for, hvor mange man kunne samles i fanzoner og i Parken under EM. Det er et politisk valg. Er det også et populistisk valg? Ja, det er det måske nok, slutter Søren Abildgaard.

Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af menighedsråd. Foto: Henrik Petit

Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af menighedsråd. Foto: Henrik Petit



Source link