Umut om restaurantlukninger: ‘Jeg har ikke sgu ikke råd til at lukke Guldkebab’

 

Efter små to år lukker kendis-kokken sine to Guldkebab-restauranter, men ‘tyrkerstangens’ hjemmebiks kan hurtigt vende tilbage.

B.T. kunne i juli fortælle, hvordan Umut Sakaryas hovedselskab Restaurant 11 fra 2019 til 2020 forvandlede et overskud på 100.000 til en underskud på 1,5 millioner kroner.

I samme periode er egenkapitalen i firmaet gået fra minus 13.000 til et minus på næsten 1,5 millioner kroner og firmaet har udviklet en gæld på 400.000 kroner.

Selvom der er røde tal på bundlinjen skal lukningen af de to Guldkebab’er ikke ses som en spareøvelse.

Tværtimod ifølge Umut selv.

»Jeg har sgu ikke råd til at lukke Guldkebab, så planen er, at den skal åbnes igen. Det er jo et genialt koncept,« siger Umut Sakarya til B.T.

De to Guldkebab-bikser var ifølge kokken to franchisekoncepter, som ikke var drevet af Umut selv, men af en samarbejdspartner, som nu af personlige årsager ikke længere kan drive restauranten.

Umut Sakarya har derfor taget beslutningen om at sælge forretningerne og ophæve kontrakten med Guldkebab, men er allerede på udkig efter et nyt sted at sælge svinekebab og Fernet Branca, lyder det.

»Vi kigger efter andre lokaler på Nørrebro, for vi elsker Nørrebro,« siger Umut Sakarya og fortæller, at han regner med at slå dørene op til en ny Guldkebab på en anden side af julefrokostsæsonen i starten af 2022.

Kendis-kokkens kebab-koncept blev lanceret i starten af 2020 og kom altså knap i gang før coronakrisen gjorde det decideret vanskeligt at lange tyrkerstænger enmeters ‘rullekebab’ over disken.

Den tidligere Masterchef-vinder kan med lukninger af Guldkebab nu fokuserer på restauranter Guldkroen og Guldgrillen og forsøge at indhente millionunderskuddet fra 2020. Da det stod værst til stoppede Umut Sakarya med at udbetale løn til sig selv.

Guldkebab’erne er for øjeblikket meldt midlertidigt lukkede, men åbner altså ikke igen.

Tyrkiskfødte Umut Sakarya er udover sin mad og sine restauranter kendt for at have medvirket i Vild med Dans i 2016, hvor han trak sig på grund af grimme kommentarer på sociale medier.

 

Advertisement

Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide