Ulf Pilgaard viser kæreste frem


Ulf Pilgaard havde sin kæreste under armen, da han forleden lod sig hylde i Cirkusrevyen

Ulf Pilgaard var et stort smil, da han ankom hånd i hånd med sin kæreste. Foto: Henning Hjorth
Ulf Pilgaard var et stort smil, da han ankom hånd i hånd med sin kæreste. Foto: Henning Hjorth

Da 80-årige Ulf Pilgaard søndag aften blev hyldet for sine 40 års tro tjeneste i Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken, havde han sin nye kæreste, Annette Bavnhøj, under armen.

Her gik de to storsmilende ned ad den røde løber sammen og smilede til pressen.

Til festilighederne var både familie, venner og presse indbudt for at markere, at en æra i Pilgaards arbejdsliv nu er slut, når han stopper i Cirkusrevyen.

– Det har unægteligt fyldt rigtig meget, og der har været op- og nedture, men heldigvis har der været flest opture, lød det fra Pilgaard fra scenen, hvor han blev hyldet til den helt store guldmedalje.

Her ankommer Ulf Pilgaard på den røde løber sammen med Annette. Foto: Henning Hjorth
Her ankommer Ulf Pilgaard på den røde løber sammen med Annette. Foto: Henning Hjorth

Forelsket
Tilbage i november bekræftede skuespilleren over for Ekstra Bladet, at han var forelsket og havde fundet kærligheden på ny i den 56-årige sygeplejerske Annette.

Her fortalte han samtidig, at parret tager det meget stille roligt og derfor heller ikke planlagde at flytte sammen.

– Ja, hun har sit eget rækkehus nord for Aarhus. Og det er faktisk meget sjovt. Vi er født meget tæt på hinanden. Det er der, de gode mennesker kommer fra, sagde han med et grin.

Han fortalte videre, at parret trods afstanden imellem dem forsøger at ses så meget, de kan.

Ulf Pilgaard blev i 2016 ramt af en stor sorg, da hans hustru gennem 46 år, Gitte, døde af den uhelbredelige sygdom Huntingtons chorea.



Source link

Advertisement