Ulf Pilgaard bebrejder sig selv for sønnens død: ‘Det bliver en smerte, jeg bærer med mig resten af mine dage’


Selvom læger og psykiatere gang på gang har fortalt Ulf Pilgaard, at han ikke kunne have gjort noget anderledes, så bebrejder skuespilleren sig selv for sønnen død.

Det skriver den 80-årige skuespiller i sin nye bog ‘Hellere halvgammel end helt død’.

Her fortæller han blandt andet for første gang om den nat for blot fire måneder siden, hvor tre betjente ringede på døren.

Ulf Pilgaard vidste instinktivt, at det handlede om hans søn, men at Mikkel var fundet død i sin lejlighed i Valby, kom bag på ham.


Den 80-årige skuespiller Ulf Pilgaard.


Den 80-årige skuespiller Ulf Pilgaard.
Foto: Søren Bidstrup

Vis mere

»Jeg troede, han havde gjort noget dumt,« skriver han i bogen, der udkommer 26. august.

Mikkel Pilgaards 48-årige krop var ifølge faderen slidt op af junkfood, alkohol og hash efter at have kæmpet med et misbrug siden teenageårene.

I slutningen af 20erne blev han indlagt med en hashpsykose og blev efter et år diagnosticeret med paranoid skizofreni, blev førtidspensionist og kæmpede både mentalt og socialt, skriver Ulf Pilgaard.

»Han havde ingen sygdomserkendelse, tog ikke sin medicin og røg og drak i stedet.«


Ulf Pilgaard mistede sin kone Gitte i 2016, og i april i år mistede han også sin yngste søn, Mikkel. Her ses de ved premieren på 'Hvem støver af?' i 1998.


Ulf Pilgaard mistede sin kone Gitte i 2016, og i april i år mistede han også sin yngste søn, Mikkel. Her ses de ved premieren på ‘Hvem støver af?’ i 1998.
Foto: MOGENS FLINDT

Vis mere

Mikkel Pilgaard var den yngste af Ulf Pilgaards to sønner, som han fik med sin kone, Gitte Pilgaard, der døde i 2016 som følge af den uhelbredelige sygdom Huntingtons chorea. Og gennem årene har Ulf Pilgaard flere gange skældt ud på sig selv og bebrejdet sig selv, at han ikke kunne gøre mere for at forhindre sønnen i at ‘tage en forkert vej i livet’.

»Det bliver en smerte, jeg bærer med mig resten af mine dage, især at jeg måtte give op og lade ham leve et liv med misbrug, selv om vi prøvede at hjælpe ham med at kæmpe imod,« skriver han.

»Han endte på mange måder med at leve et ensomt og forladt liv, selv om vi som familie aldrig slog hånden af ham. Han vidste, at han havde et helle hos os i Hellerup, et sted, hvor ingen jagtede ham eller krævede noget af ham, men alligevel måtte han ofte kæmpe med sine problemer alene.«

‘Hellere halvgammel end helt død’ udkommer på Lindhardt og Ringhof 26. august.

Hør fredagens udgave af ‘Det, vi taler om’, hvor panelet også kommer ind på Mikkel Pilgaards alt for tidlige død.



Source link