Udnytter EM-succes: Hæver prisen på Braithwaite

Barcelona prøver at få en højere pris for Martin Braithwaite, end man havde regnet med inden EM . Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix


Barcelona øjner efter Danmarks gode EM muligheden for at få alle pengene tilbage på et salg af Martin Braithwaite

Hjulmand og Braithwaite: Dommeren medvirker til exit

Angriberne Sergio Agüero og Memphis Depay er skiftet til Barcelona denne sommer, så klubbens plan har længe været, at Martin Braithwaite skulle videre til en ny klub nu.

Med otte mål og fire assists i 53 kampe har Barcelona været indstillet på, at danskeren skulle sælges til tilbudspris, men danskerens præstationer ved EM har givet håb om mere.

‘Braithwaites pris på markedet genevalueret‘, lyder det i en overskrift.

– På Camp Nou forventes det nu at opnå et godt salg af den danske angriber – især efter hans gode EM.  Målet er som minimum at få de 135 millioner kroner tilbage, som man betalte for ham i februar 2020, skriver den Barcelona-baserede sportsavis Sport.

– Hans optræden ved EM, hvor han har været sikker starter for semifinalisterne Danmark, har været fremragende, og flere engelske klubber menes at være en god mulighed for salg, lyder det.

– Der er også spanske og andre europæiske klubber, der er interesserede i Braithwaite, lyder det videre.

Barcelona prøver at få en højere pris for Martin Braithwaite, end man havde regnet med inden EM . Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Barcelona prøver at få en højere pris for Martin Braithwaite, end man havde regnet med inden EM . Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

 

Barcelona har været tyndt besat i front, siden Luis Suárez blev sendt videre til Atlético Madrid, og med Lionel Messi ude af kontrakt, så skal skal den økonomiske trængte klub lige nu gøre alt for at komme af med spillere, så der er råd til at beholde argentineren.

Helt konkret skal lønudgifterne reduceres kraftigt, for ellers kan Barcelona ikke forlænge med Lionel Messi og samtidig overholde den spanske ligas krav om økonomisk fairplay.

La Vanguardia melder, at Barcelona i de kommende dage skal forhandle med Braithwaite om fremtiden.

Der skal også være samtaler med agenterne for spillere som Sergio Roberto, Sergio Busquets og Jordi Alba for at drøfte deres lønsituation, mens Barcelona erkender, at det bliver svært at komme af med spillere som Philippe Coutinho og Antoine Griezmann, fordi de er handlet for meget store beløb.

Udover de engelske klubber har Valencia tidligere været nævnt som en mulig destination for Braithwaite, der dog ikke selv har ytret ønske om at komme væk.

Helt sikkert er det, at økonomien ikke bliver et problem for Braithwaite, der uden for banen har gang i et milliard-projekt, der gør ham til Barcelonas rigeste spiller.



Source link