Ude af kontrol: Angriber med spark

Conor McGregor angriber sin modstander. Foto: Steve Marcus/Ritzau Scanpix


Se klippet: Conor McGregor flippede ud på pressemødet før søndagens UFC-brag

Natten til søndag tørner megastjernen Conor McGregor sammen med amerikanske Dustin Poirier i UFC 264 – den tredje fight mellem de to, der betegnes som ‘det endelige opgør’.

Optakten til kampen viser ukontrolleret vildskab mellem fighterne – i hvert fald fra McGregors side.

Ved det store pressemøde i Las Vegas forud for opgøret gik den 32-årige irer amok.

Om det var de 46 grader udenfor, de 1.000 fans i arenaen, eller røgen og lysshowet, der gjorde det vides ikke, men McGregor kunne ikke styre sig.

Da de to fightere stillede op til det obligatoriske billede, hvor de står og knytter næverne, så måtte de to fightere holdes afskilt af UFC-boss Dana White, og pludselig valgte McGregor at svinge benet og sparke ud efter modstanderen, inden han blev ført væk af vagter og sit slæng. Se episoden i tv-klippet over artiklen.

Forinden havde McGregor også verbalt svinet sin modstander til.

– Du gør som en hund.
– Du er din kones kone.
– Din kone er din mand.
– Jeg vil knuse dit hoved og rive det af halsen, lød det blandt andet fra McGregor.

Conor McGregor angriber sin modstander. Foto: Steve Marcus/Ritzau Scanpix
Conor McGregor angriber sin modstander. Foto: Steve Marcus/Ritzau Scanpix

 

Tilbage i 2014 vandt McGregor det indbyrdes opgør, mens Poirier sensationelt vandt i januar i Abu Dhabi. Derfor blev det tredje opgør sat på plakaten med mulighed for hurtig irsk revanche, og det løber altså af stablen natten til søndag i Las Vegas.

Conor McGregor har 22 sejre i sine 27 opgør som MMA-kæmper, men har kun vundet en kamp siden 2016. Den jævnaldrende Dustin Poirier har vundet 27 ud af sine 33 kampe, men har blot tabt et af sine ni opgør siden 2017.

McGregor er den eneste sportsmand i verden, der har en højere årsindkomst end Lionel Messi. Forbes har tidligere vurderet, at hans årsløn er højere end 1,1 milliarder kroner.

Ved en af McGregors tidligere kampe stjal et øjeblik med modstanderens bedstemor al fokus.



Source link