Tv-program vender tilbage: Deltagere afsløret

Dar Salim og Jacob Riising stod i spidsen for programmet seneste sæson. Hvorvidt de to bliver værter på sæson to, er endnu ikke afsløret. Foto: Discovery


Nu løftes sløret for, hvilke kendisser der medvirker i den kommende sæson af ‘Stjerner i trøjen’

Dar Salim og Jacob Riising stod i spidsen for programmet seneste sæson. Hvorvidt de to bliver værter på sæson to, er endnu ikke afsløret. Foto: Discovery
Dar Salim og Jacob Riising stod i spidsen for programmet seneste sæson. Hvorvidt de to bliver værter på sæson to, er endnu ikke afsløret. Foto: Discovery

Et hold af 12 kendte danskere var i starten af året aktuelle i Discovery+-programmet ‘Stjerner i trøjen’, hvor de frivilligt indvilligede i at hoppe i militæruniformen på Frennenæs Kaserne. Skuespiller Dar Salim og tv-vært Jacob Riising stod i spidsen som programmets værter.

Nu vender ‘Stjerner i trøjen’ tilbage til skærmen med endnu en sæson.

Det afsløres på de sociale medier, hvor flere af de medvirkende har delt billeder og videoer af, at de netop nu er i gang med optagelserne på programmet.

– Jeg er altid klar på udfordringer. Den næste er begyndt. Melder alt i orden, skriver ‘Vild med dans’-kendingen Thomas Evers Poulsen på sin Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under traileren fra sidste sæson …

Dansekollegaen følger trop:

‘Priviligeret over at kunne kalde dette mit hjem lige pt. Glæd jer til den nye sæson af ‘Stjerner i trøjen’, skriver Karina Frimodt på sin Instagram-profil.

‘Beauty Bosserne’-deltager og influencer Camilla Frederikke har ligeledes delt et billede på sin Instagram-story af programmets medvirkende.

Ud over de tre ovennævnte medvirker Lisbeth Østergaard, Simon Stenspil, Sebastian Bull, Dan Andersen, Søren Le Schmidt, Sarah Mahfoud, Ihan Haydar, Julie Rahbek og Gorm Wisweh.

I første sæson af ‘Stjerner i trøjen’ var det ‘Bagedyst’-vinderen Tobias Hamann, der gik hele vejen og vandt programmet.

——— SPLIT ELEMENT ———



Source link