– Troede han var skør

Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix


Tre års optur kan søndag kulminere for det italienske landshold i EM-finalen på Wembley mod England.

Efter at holdet missede en plads ved VM i Rusland i 2018, overtog Roberto Mancini rollen som landstræner i det fodboldgale land, og det er der formentlig mange italienere, der er glade for.

I de seneste 33 kampe før mødet med englænderne er det blevet til 28 sejre, 5 uafgjorte kampe og 0 nederlag.

Mancini har sat et hold sammen af store profiler, hvor han samtidig lægger stor vægt på, at alle kommer godt ud af det med hinanden.

Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix
Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix

 

– Vi har været sammen i mange dage nu, men hver eneste dag er gået hurtigt.

– Det skyldes, at drengene godt kan lide at bruge tid med hinanden, og det kan man også se ude på banen, siger Roberto Mancini til uefa.com.

Den 56-årige landstræner forklarer samtidig, at det gode arbejdsmiljø er fundamentet på holdet.

– Det er efter min mening basen i alle arbejdsgrupper, siger Mancini.

Søndag venter en svær opgave mod England, hvor Mancini opfordrer sine spillere til at gå ud og have det sjovt.

– Vi skal gå ind til kampen med stort fokus, men også med stor glæde, for det er trods alt bare en fodboldkamp.

– Man skal ikke være for spændt og nervøs omkring en fodboldkamp. Man kan kun vinde en finale, hvis man har det sjovt, siger han.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

 

En af profilerne på holdet er midterforsvareren Giorgio Chiellini fra Juventus.

Den 36-årige anfører fortæller også om den særlige stemning på holdet.

– Når jeg læser nogle af de tekstbeskeder, jeg sendte til mine nære venner før EM, så var følelsen, at det ville blive en emotionel sommer fyldt med glæde, magiske nætter og eventyr.

– Det lå dybt i os, fordi vi på holdet kunne mærke en lethed og et bånd, når vi gør tingene sammen, siger Chiellini til uefa.com.

Da det italienske landshold for tre år siden ramte et lavpunkt, da Italien missede kvalifikationen til VM i Rusland, troede spillerne, at den dengang nyansatte landstræner Roberto Mancini var skør.

Det var nemlig allerede i 2018, at Mancini lancerede ambitionen om at vinde EM, afslører Chiellini.

Foto: Laurence Griffiths/Ritzau Scanpix
Foto: Laurence Griffiths/Ritzau Scanpix

– Det er en drøm, vi haft i tre år. En drøm, som vores træner langsomt fik sat i hovederne på os.

– I begyndelsen troede vi, at han var skør, når han sagde, at vi skulle vinde EM. I stedet har han nu skabt et hold, som er meget tæt på at gøre det.

– Og som han har sagt efter hver kamp: En centimeter ad gangen, og nu er vi nået dertil, hvor der kun mangler en centimeter, siger Giorgio Chiellini.

Mens Italien har gang i tre års optur, så kan England søndag vinde den første titel siden VM i 1966.

England er blevet straffet efter kampen mod Danmark. Læs den historie her.



Source link