Trods stor indtjening: Modtog coronastøtte

Line Baun Danielsen har måttet nytænke sit firmas aktiviteter under coronakrisen. Foto. Jonas Olufson


Line Baun Danielsen har i sidste regnskabsår været udfordret af coronanedlukningen

Line Baun Danielsen har måttet nytænke sit firmas aktiviteter under coronakrisen. Foto. Jonas Olufson
Line Baun Danielsen har måttet nytænke sit firmas aktiviteter under coronakrisen. Foto. Jonas Olufson

Tidligere tv-vært og journalist Line Baun Danielsen kunne for 2020 notere sig en indtjening i sit firma LBD Kommunikation ApS, der kun var marginalt mindre end i 2019.

Alligevel har den 59-årige Baun Danielsen gjort brug af statens tilbud om kompensation som følge af coronarestriktionerne og har modtaget en hjælpepakke på 116.324 kroner.

Det skriver Se og Hør.

Af virksomhedens nyligt offentliggjorte regnskab fremgår det, at bruttoresultatet for 2020 var 865.250 kroner, mens det i 2019 var 898.610 kroner.

Regnskabsåret sluttede for virksomheden med et overskud på 108.378 kroner, og Line Baun Danielsen har da også både kunnet sætte penge til side og lade egenkapitalen vokse, samt give sig selv en lille lønforhøjelse.

I 2019 var udgifterne til løn og pension for virksomhedens ene ansatte 677.389 kroner, mens det i 2020 var steget til 714.262 kroner.

Negativ påvirkning
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Line Baun Danielsen til regnskabet, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

I årsrapportens ledelsesberetning fremgår det dog, at coronarestriktionerne har påvirket selskabets mulighed for indtjening negativt.

‘Selskabet har været særligt berørt af restriktioner relateret til forsamlingsforbud, hvorfor omsætning på forretningsområderne foredrag, konferencer, medietræning samt Fitness Camps har været betydeligt mindre end forventet’, lyder det i rapporten.

Derfor har ledelsen, som består af Line Baun Danielsen selv, iværksat ‘nye initiativer med henblik på at øge aktivitetsniveauet’, lyder det.

‘Dette har særligt i 2. halvår 2020 bidraget positivt til selskabets resultat. I det lys anses årets resultat trods alt for tilfredsstillende’, står der i beretningen.



Source link