Trige-krænkeren på spil igen: Kvinde antastet fredag


Advertisement

De seneste dage har B.T. kunnet fortælle om flere unge piger, der er blevet antastet af en fremmed mand. Nu er han på spil igen.

Mandag fik Østjyllands Politi endnu en anmeldelse, der gik på, at en ung pige fredag var blevet antastet af en mand.

Overfaldet fandt sted på Parkvej.

»Han har taget fat i hende og sagt en række ukvemsord,« fortæller kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen

Østjyllands Politi fortæller, at der er noget, der tyder på, at det er den samme mand, der er på spil igen.

»Vi har fokus på det, efterforsker episoden og har også løbende patruljer i området,« fortæller han.

Seriekrænkeren har efterladt samfundet i Trige i frygt.

En frygt, der manifesterer sig ved en konstant overvågning af byens gader og stræder, og hvor de unge piger i byen ser sig en ekstra gang over skulderen.

Derfor er hele byen nu rykket sammen. Over havelågen og i byens Facebook-gruppe bliver der udvekslet bekymringer, og der bliver lagt planer.

»Vi planlægger at gå rundt og holde øje. I morges var vi ude at gå klokken 8. Vi ville være sikre på, skolebørnene kunne komme i skole i sikkerhed,« siger Kenneth Valentin Dupont, som er far til det første offer.

For der er intet tidspunkt på døgnet, hvor de føler sig sikre. End ikke om morgenen, når børnene er på vej til folkeskole.

Det siger noget om frygten. Det er ikke frygten for monsteret, der hopper frem fra busken i en gyde efter mørkets frembrud.

Det er frygten for en mand, der gør det på alle tider af døgnet. End ikke på vej til skole en fredag morgen, har børnene helle. Og når børn ikke har helle, har deres forældre det heller ikke.

»Vi har det i baghovedet hele tiden,« siger Kenneth Valentin Dupont.

 



Source link

- Advertisement -