Tre voldsepisoder til Aarhus Festuge natten til torsdag


Advertisement

Politiet måtte natten til torsdag rykke ud til tre uafhængige voldsepisoder til Aarhus Festuge.

Østjyllands Politi kan godt mærke, at de lempede restriktioner har betydet flere mennesker i det Aarhusianske natteliv.

Og det mundede altså ud i vold for nogle af festens deltagere.

Alle tre episoder er sket efter midnat.

Første episode drejer sig om en 19-årig mand, der er blevet slået i ansigtet efter en ophedet diskussion. Episoden udspillede sig på Åboulevarden.

På samme gade var endnu en 19-årig mand udsat for vold, da han blev både slået og sparket af to gerningsmænd, der efterfølgende stak af fra stedet. Politiet ved ikke, hvad der gik forud for hændelsen,

Politiet har ingen formodede gerningsmænd i de to første episoder.

Sådan forholder det sig dog ikke ved den tredje episode.

Her blev en 38-årig mand nikket en skalle på Frederiks Allé. Der var flere vidner, der så de to mænd diskutere op til episoden, hvorefter den formodede gerningsmand stak af i en bil, de havde en meget detaljeret beskrivelse af.

Det førte til, at en patrulje senere spottede bilen, og de anholdt derfor den formodede gerningsmand.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide