Tre anholdt for mobilepay-tyveri


Advertisement

Københavns Politi har anholdt tre personer for omfattende svindel

Tre mænd skal nu forklare sig for ordensmagten i en stor sag om svindel med mobilepay.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Svindlen er foregået ved, at de tre mænd ifølge politiet har ‘taget kontrol over’ andre personers Mobilepay. Dette er angiveligt sket i det københavnske natteliv ved, at de har formået at kopiere andre personers Mobilepay-konti til deres egne telefoner. Derefter har de overtalt de fremmede personer til at hæve kontanter til dem, mod at de til gengæld overførte samme beløb via Mobilepay.

Svindlen, der dækker over cirka 200 forskellige tilfælde, skal være foregået i perioden november 2020 til maj 2021. Det samlede beløb, der er svindlet for, kommer tæt på de 250.000 kroner.

– Desværre oplever vi, at gerningsmændene bag denne type bedrageri ofte er udspekulerede og gode til at vække tillid. Men helt generelt bør man aldrig udlevere oplysninger om betalingskort eller mobilbetaling til personer, man ikke kender, siger Peter Reisz, der er leder af Afdelingen for økonomisk kriminalitet i Københavns Politi.

Han fortsætter:

– Man bør desuden aldrig hæve kontanter og aflevere dem til en ukendt person, selv om man modtager det samme beløb via eksempelvis mobilbetaling. Så indtager man rollen som et såkaldt muldyr, og man risikerer at gøre sig medskyldig i bedrageri, siger han.

Københavns Politi efterforsker fortsat sagen og udelukker ikke yderligere anholdelser.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide