To unge mænd stjal sprut fra baren til Aarhus Festuge


Advertisement

Alkohol kan være dyrt, og det har måske været tankegangen for to 21-årige mænd.

I hvert fald opdagede en bartender på en bar på Store Torv i Aarhus klokken 2.33 natten til torsdag, at der manglede en flaske vodka og en flaske tequila fra baren.

Han kunne kort efter se, at to unge mænd, der sad på samme sted, sad med en helt ny flaske vodka og tequila.

Bartenderen konfronterede de to unge mænd, som påstod, at de havde købt flaskerne i et supermarked.

Den købte bartenderen dog ikke, og politiet blev derfor tilkaldt, mens et par dørmænd tilbageholdte de unge mænd.

De to 21-årige blev sigtet for tyveri, da betjentene kom frem.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide