Hjem Verden To personer er sårede efter coronaprotester i Rotterdam

To personer er sårede efter coronaprotester i Rotterdam

af Extra Avisen


To personer er sårede, efter at politi fredag aften har affyret varselsskud under uroligheder i den hollandske by Rotterdam.

Det oplyser en talsperson for politiet.

– Vi affyrede varselsskud, og der blev også affyret direkte skud, fordi situationen var livstruende, siger Patricia Wessels, talsperson fra politiet.

– Vi ved, at mindst to mennesker blev såret – sandsynligvis som følge af varselsskuddene. Men vi er nødt til at efterforske de præcise årsager nærmere.

Kapløb over coronapas
Flere hundrede mennesker var fredag aften samlet for at demonstrere mod restriktioner, som er blevet indført for at forsøge at bremse stigende smitte med coronavirus i Holland.

Eksempelvis skal barer og restauranter lukke senest klokken 20.

Derudover rådes befolkningen til ikke at have mere end fire gæster på besøg og til at arbejde hjemmefra så meget som muligt.

Artiklen fortsætter under billedet …

p730

Fodboldkampe og anden sport skal desuden afvikles uden publikum.

Der skal også vises coronapas på steder såsom restauranter og kulturtilbud.

Coronapasset skal være et bevis for, at man er vaccineret, har været smittet med corona, eller at man kan fremvise en negativ test.

I Rotterdam blev der fredag aften sat ild til biler, og sten blev kastet mod politiet, som reagerede med vandkanoner og skud.

Masse-sigtelser
Politiet udstedte en nødbestemmelse i byen, lukkede offentlig transport og beordrede folk til at gå hjem.

For at opløse masserne begyndte politiet at foretage sigtelser, lyder det fra politiet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix

Myndighederne har også opfordret tilskuere, og folk der tog billeder af optøjerne, til at sende optagelserne til politiet til nærmere efterforskning.

Holland har registreret 19.344 coronadødsfald og godt 2,4 millioner smittede ifølge Johns Hopkins University. Det er ud af en befolkning på over 17 millioner mennesker.

Der er givet 24.382.465 millioner vaccinedoser i landet.



Source link

Flere Artikler