Tiltalt for Eddiedrabet: Derfor blev han frikendt


Advertisement

‘Påfaldende og bemærkelsesværdig’.

Sådan beskriver retten den 53-årige J.R.s forklaring om, hvorfor han kørte to olietønder til sit firma i Frederikshavn.

Olietønderne indeholdt en blanding af jord, aske og frisk græs foruden knogle- og tandvæv fra Eddie Karl-Johan Christensen i flere tusinde stykker. Kraftigt varmepåvirkede og knuste.

Det var to tønder som disse, som rester af 39-årige blev fundet i. Foto: Marcel Sigurd Mortensen

Ifølge den 53-åriges forklaring skulle de flyttes, fordi de stod i vejen for, at han kunne flytte Eddies campingvogn fra sin ejendom på Rendborgvej nord for Frederikshavn. Det var godt nok første gang, at han kørte aske ned til havnen, men det var, fordi han ikke havde tid til at køre på genbrugspladsen, inden han skulle med færgen, lød hans forklaring.

Det var et af de punkter, hvor det enige nævningeting ikke fandt den 53-åriges forklaring plausibel.

Den 53-årige har allerede meddelt, at han vil anke og har bedt om, at han ikke behøver møde op i retten til domsafsigelsen. Privatfoto
Den 53-årige har allerede meddelt, at han vil anke og har bedt om, at han ikke behøver møde op i retten til domsafsigelsen. Privatfoto

Han har nægtet både drab og usømmelig omgang med lig og afviser, at han har truet med at skyde Eddies hund, ligesom han også har forklaret, at Eddie kørte fra ejendommen om aftenen i ophidset tilstand uden at vende retur. Det står dog i kontrast til flere vidners forklaringer.

Opmærksomme naboer hørte fire skud over to omgange 9. maj sidste år, hvor Eddie blev dræbt. Siden fandt politiet fire afskudte patroner i den 53-åriges soveværelse. Foto: René Schütze
Opmærksomme naboer hørte fire skud over to omgange 9. maj sidste år, hvor Eddie blev dræbt. Siden fandt politiet fire afskudte patroner i den 53-åriges soveværelse. Foto: René Schütze

Også hans forklaring om, at han ikke så, at bålet på bålstedet var tændt hele weekenden, bliver modsagt af en nabo, ligesom hans forklaring om, at han ikke havde været ved skydebanen, hvor Eddies hund Rocco blev fundet begravet, står i modstrid med et andet vidnes forklaring.

Rocco blev dræbt med et skud i hovedet. Han blev fundet begravet med sin madskål og to hundesnore. Privatfoto
Rocco blev dræbt med et skud i hovedet. Han blev fundet begravet med sin madskål og to hundesnore. Privatfoto

Så sammenholdt med blandt andet forklaringen fra hans 46-årige medtiltalte, finder retten det ‘ubetænkeligt’ at tilsidesætte den 53-åriges forklaring og kende ham skyldig i at have skudt Eddie Karl-Johan Christensen og brændt hans krop på bålet.

——— SPLIT ELEMENT ———

Tror ikke på alt

Den 46-årige blev til gengæld frifundet for drabet, men dømt for usømmelig omgang med lig, som han også har erkendt.

Retten lægger vægt på, at hans forklaring i vidt omfang støttes af politiets efterforskning og vidneforklaringer i sagen.

Det betyder dog ikke, at de tror på alt, hvad han siger.

Eksempelvis mener retten, at den 46-årige var en del af konflikten mellem Eddie og den 53-årige på drabsaftenen, fordi han havde talt med den 53-årige om, at Eddies hund var et problem, og hvad der skulle gøres ved det.

Den 46-årige har ellers selv sagt, at der ikke var nogen uoverensstemmelser mellem ham, hans familie og Eddies Karl-Johan Christensen om hans hund.

Men uanset dette så mener retten ikke, at der i øvrigt er tilstrækkelig grund til at tilsidesætte hans forklaring.

At den 53-årige var ophidset, at der var et skænderi mellem Eddie og den 53-årige over, at han fyldte en vanddunk i køkkenet, og at den 53-årige sagde, at han ville skyde Eddies hund, hvis han ikke fik den i snor.

Retten lægger til grund, at den 46-årige ikke kunne vide, at Eddie ville komme tilbage til ejendommen, og at han sagde til den 53-årige, at han skulle tage det roligt, og at han ville gå ud og tale med Eddie.

Og at det var her, den 53-årige kom gående bag den 46-årige og i en afstand af omkring en meter fra Eddie skød ham med en revolver.

‘Retten lægger til grund, at Eddie Karl-Johan Christensen ikke umiddelbart afgik ved døden som følge af det ene eller de to skud, at han og (den 53-årige, red.) tog fat i hinanden og begyndte at brydes, og at (den 46-årige, red.) i chok og panik forlod stedet, fremgår det af skyldkendelsen, hvor det videre fremgår, at retten lægger til grund, at den 53-årige herefter først kom tilbage til den 46-årige, og derefter vendte tilbage til Eddie og skød ham med yderligere to skud.

Retten mener også, at den 46-årige først hjalp den 53-årige med at lægge Eddie på bålstedet, da den 53-årige blev aggressiv.

Og selvom han efterfølgende hjalp den 53-årige med at slette sporene efter drabet, fjerne sten fra bålstedet, lede efter projektiler og dække skudhuller i campingvognen, brænde sit tøj og efterfølgende flytte ind i den 53-åriges lejlighed på havnen i Frederikshavn med sin familie flere dage efter, mener retten ikke, at det er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte hans forklaring, som de dog kalder ‘påfaldende og bemærkelsesværdig’.

Der er mærker på Eddies campingvogn, der bærer præg af, at den er ramt af et projektil, der har ramt et andet objekt, inden det ramte campingvognen. Foto: René Schütze
Der er mærker på Eddies campingvogn, der bærer præg af, at den er ramt af et projektil, der har ramt et andet objekt, inden det ramte campingvognen. Foto: René Schütze

Alt i alt mener retten, at det at skyde Eddie Karl-Johan Christensen er en ‘så abnorm og ekstrem handling’, at der ikke er grundlag for at tro, at den 46-årige anså det som overvejende sandsynligt, at det ville ske, selvom den 53-årige havde truet med at skyde hans hund.

Tværtimod mener retten, at han forsøgte at nedtrappe situationen.

Den 46-årige er foruden usømmelig omgang med lig også dømt for besiddelse af en pistol, som den 53-årig overdrog til ham.

Selve dommen bliver afsagt tirsdag.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide