Til at savle over: Vinder på at se godt ud


Advertisement

Søndag indtog menneskets bedste ven plænen i Tivoli i anledningen af ‘Hundens dag’

Du kan få kvinder og kager og jordbær for sjov. Men der er intet så skønt som en vuffeli-vov.

I hvert fald ikke, hvis du spørger Tivoli, der igen år slog dørene op for de firbenede venner under temaet ‘Hunden: en lykkepille i pels’.

Og plænen midt i København må siges at have været det rene slaraffenland for enhver hunde-elsker. Massevis af ejere var nemlig mødt op for stolt at vise kæledyrene frem. Der var logrende haler, så langt øjet rækkede, og hundene var at finde i alle slags størrelser, farver og racer.

En hundeejer fortæller, at hendes hund i 2016 var den mest vindende Mastiff i Danmark.

– Hvad er det, han vinder på?

– På at se godt ud, lyder det selvsikkert fra hundeejeren.

Livretten er bøf
‘Hundens dag’, som laves i samarbejde med Dansk Kennel Klub, er en tradition, der går langt tilbage. Allerede tilbage i 1895 arrangerede forlystelseshaven en hundeudstilling i samarbejde med Dansk Kennel Klub.

Omkring 1000-1300 besøger hvert år haven.

Der var arrangeret flere forskellige indslag lige fra agility-opvisning til præsentation af de forskellige racer. Samt en hundeparade gennem hele haven.

Solen bagte og flere af de pelsede venner måtte søge ind i skyggen, mens andre havde travlt med at hilse på fremmede.

 

Luna på 1,5 år er en meget forkælet hund ifølge sin far. Hendes kost er i hvert fald ikke kedelig, og livretten er bøf. Foto: Jonas Olufson
Luna på 1,5 år er en meget forkælet hund ifølge sin far. Hendes kost er i hvert fald ikke kedelig, og livretten er bøf. Foto: Jonas Olufson

 

Oscar, som er en Grand Danois på tre år, er højere end sin 'mor', når han står på to ben. Foto: Jonas Olufson
Oscar, som er en Grand Danois på tre år, er højere end sin ‘mor’, når han står på to ben. Foto: Jonas Olufson

 

Den engelske Bulldog Oda fra Vesterbro venter på 'fish n chips' med sin ejer. Foto: Jonas Olufson
Den engelske Bulldog Oda fra Vesterbro venter på ‘fish n chips’ med sin ejer. Foto: Jonas Olufson

 

Rottweileren Slash reagerer for det meste ikke på sit navn. Hundemor Eva fortæller, at han oftest går under kælenavnet Hundehvalp, på trods af, at han ikke er så lille endda. Foto: Jonas Olufson
Rottweileren Slash reagerer for det meste ikke på sit navn. Hundemor Eva fortæller, at han oftest går under kælenavnet Hundehvalp, på trods af, at han ikke er så lille endda. Foto: Jonas Olufson

 

Helmut fra Holte nyder en candyfloss med hundemor. Foto: Jonas Olufson
Helmut fra Holte nyder en candyfloss med hundemor. Foto: Jonas Olufson

Se flere billeder fra ‘Hundes dag’ i Tivoli

Billedgalleri

 



Source link

Advertisement