Tidligere elever anklager kostskole for voldtægt, afstraffelser og psykisk vold: Kommune går ind i sagen


Advertisement

En række tidligere elever på Gravenshoved Kostskole står frem og fortæller om gruopvækkende historier, der nu får kommunen til at gå ind i sagen.

I alt har 31 forhenværende elever berettet om alt fra voldtægter, afstraffelser til psykisk vold, som skulle være udført af skolens lærere.

Det fortæller Rene Vinding Christensen, der selv er tidligere elev og talsmand for de 31 tidligere elever, til B.T.

Han gik på skolen fra 1990 til 1991. Over for B.T. beskriver han, hvordan han blev udsat for fysisk og psykisk vold.

»På trods af at jeg var blevet lovet det modsatte, blev mine forældre sendt hjem uden at sige farvel til mig, efter jeg havde været på skolen i to timer. Da dét gik op for mig, blev jeg apatisk og begyndte at græde. Som konsekvens fik jeg et slag over nakken, jeg blev smidt ned i gulvet, og presset ned i det. Armen blev vredet om, og der blev sat et knæ i ryggen på mig.«

»Så blev der råbt og skreget af mig, indtil jeg sagde undskyld.«

Jakob Ryttersgaard, skoledirektør i Aalborg Kommune, bekræfter over for B.T., at forholdene er blevet anmeldt til politiet.

»Vi har anmeldt nogle forhold i relation til kostskolen på baggrund af nogle beskrivelser, vi har fået om skolen.«

»Der kan være nogle strafbare forhold, og det må politiet afdække i deres efterforskning.«

Gravenshoved Kostskole lå i Sønderjylland og var ejet af Aalborg Kommune og Aalborg Amt, indtil stedet lukkede i 1992.

Kostskolen var et sted, hvortil børn, dengang kaldet ‘problembørn’, blev sendt hen af kommunen.

B.T. har været i kontakt med Inge Nesgaard, der er daværende skolerådmand. Hun stoppede i 1993 og nåede at være rådmand for områderne skole, fritid og kultur i otte år. Ifølge hende har beskyldningerne ikke noget på sig:

»Jeg har den bemærkning, at jeg aldrig har hørt om det. Det er 30 år siden, så det erindrer jeg ikke. Overhovedet.«

Kan I være sikker på, at det ikke er sket?

»Det har jeg ingen bemærkning til.«

Kommunen siger til TV2 Nord, at de agter at gå ind i sagen. Hvad tænker du om det?

»Det tænker jeg ikke noget om.«

Opdateres…



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide