Tidligere drabschef under anklage: – En principiel sag


Advertisement

Torsdag sidder tidligere drabschef Jens Møller tiltalt for brud på tavshedspligten i forbindelse med en bog udgivet i 2018. Ifølge anklageren er der tale om en principiel sag

Den tidligere drabschef udgav i oktober 2018 bogen 'Opklaret - Drabschefens erindringer'. Foto: Emil Agerskov
Den tidligere drabschef udgav i oktober 2018 bogen ‘Opklaret – Drabschefens erindringer’. Foto: Emil Agerskov

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Torsdag sidder tidligere drabschef  i Københavns Politi Jens Møller på anklagebænken i Københavns byret.

Jens Møller, der blandt andet stod i spidsen for efterforskningen af Ubådssagen, er tiltalt for brud på tavshedspligten, subsidært for at have videregivet oplysninger om en andens private forhold, der kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Det er sket i forbindelse med udgivelse af bogen ‘Opklaret – Drabschefens erindringer’.

Desuden er han tiltalt for at have foretaget 17 opslag i et internt politisystem POLSAS. Han nægter sig skyldig i alle sagens forhold.

Allerede omtalt i pressen
Ifølge anklageren er der tale om en principiel sag. Mange af de oplysninger, han er tiltalt for at have delt, er nemlig nogle, der allerede er blevet delt på enten åbne retsmøder eller i pressen.

– Sagerne har i forbindelse med retssager været behandlet meget indgående i pressen. Anklagemyndigheden bestrider ikke, at mange af de oplysninger, der er rejst tiltale for, har været bragt i medierne tidligere i forbindelse med sagerne, siger hun i retten.

Det, der skal tages stilling til i retten, er ifølge anklageren hvorvidt man i en offentlig stilling som tiltaltes, må videregive disse oplysninger i en bog, som man tjener penge på. Sagen er principiel, idet anklageren ikke kan finde direkte sammenlignelige sager.

Store sager
Ligeledes påpeger anklageren, at de sager, der omtales i bogen, ikke er særlig gamle. Blandt andet omtales sager fra 2012 og 2016. Den subsidære tiltale handler om videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners private forhold, og når sagerne ikke er særligt gamle, er der i mange tilfælde tale om sager, hvor ofre eller pårørende stadig kan være i live.

Bogen er inddelt i kapitler, der omhandler forskellige sager, Københavns Politi har behandlet. Blandt andet ‘Amagermanden, ‘Morfar-sagen’ og ‘Kondiløberen’. Drabschef fra ubådssagen skal forsvare sig i retten

Senere på dagen skal Jens Møllers tidligere chef, politiinspektør Poul Kjeldsen, vidne i retten.



Source link

Advertisement

Advertisement