Terror i supermarked i New Zealand: Flere stukket med kniv


Gerningsmanden er skudt og dræbt af politiet efter at have såret flere personer med kniv

Det var et terrorangreb, da en mand fredag eftermiddag lokal tid gik amok i et supermarked i Auckland i New Zealand og stak adskillige personer med kniv.

Sådan lyder meldingen fra landets premierminister, Jacinda Ardern, på et pressemøde om situationen, beretter flere internationale medier.

– Det, der skete i dag, var foragteligt, hadefuldt og forkert, tordnede hun og understregede, at gerningsmanden var en IS-støtte, som var inspireret af ekstremistisk ideologi.

Han blev skudt og dræbt af politiet. Der er minimum seks tilskadekomne, beretter nyhedsbureauet Reuters.

Manden var af srilankansk afstamning og var i forvejen kendt af politiet, blev det ydermere oplyst.

– Der er tale om en person, som var kendt af vores efterretningstjeneste, som vakte bekymring, og som blev holdt skarpt øje med. Der er ganske få, der hører under den kategori, sagde Jacinda Ardern.

Hun tilføjede, at hun var meget berørt af angrebet.

Opdateres …



Source link