Taleban lover flere rettigheder til kvinder: ‘Al mulig grund til skepsis’


Advertisement

Piger kan få lov til at gå i skole, og kvinder får flere rettigheder under det nuværende Taleban, end sidst de var ved magten.

Men er det sandsynligt, eller er der blot tale om en charmeoffensiv fra den berygtede bevægelse?

For allerede ved Talibans indtog i Kabul fik verden tegnet et billede af den frygt, som tilsyneladende hersker blandt borgerne i storbyen. Vægfacader med kvinder blev overmalet, og under Talibans første dag ved magten blev byens kvinder inden døre – formentlig af frygt.

Og det har været med god grund, hvis man ser det i et historisk perspektiv.

»Det kvindesyn, der var under Talibans styre fra 1996 og frem til 2001, er nok et udtryk for, at der aldrig har været et land i verden, der var så fundamentalistisk islamiseret som Taliban-styret dengang,« indleder TV 2s internationale korrespondent Rasmus Tantholdt, da B.T. fanger ham på en telefon fra Doha.

»Da de kom til magten, blev der sat træplader på folks huse, hvis kvinderne boede i stuen, så man ikke kunne kigge ind eller i højere grad: Kigge ud. Hvis en kvinde skulle ud i byen, skulle hun have en mand med, og hvis de var uden for en dør, så skulle de være tildækket i burkaer,« siger han videre.

Læg hertil, at kvinderne i den periode ikke måtte arbejde, uddanne sig eller gå i skole, efter de var fyldt otte år. Alle stednavne, som indeholdt ordet kvinde blev desuden ændret. Eksempelvis blev Kvinders Have i Kabul ændret til Forårshaven.

»De blev på alle måder undertrykt i en grad, som man ikke har set nogen andre steder i verden,« siger Rasmus Tantholdt.

Alligevel er der noget, der peger i retning af, at kvinderne under det nye Taleban-styre kan se frem til at leve under noget mildere forhold – omend det fortsat kan blive en rædselstilværelse.

»Der er allerede noget, der tyder på nu, at det bliver mere åbent, fordi de i dag vil være mere afhængige af omverdenen. De ved godt, at det ikke vil blive accepteret, og de vil nok også i højere grad ses som et mere respekteret land, end de blev sidst, Taleban sad på magten« siger Rasmus Tantholdt.

Den analyse bakkes op af B.T. internationale korrespondent, Jakob Illeborg, som ligeledes mener, at det godt vil kunne betale sig at virke mere ‘progressive’, end de er.

»Det handler i høj grad om en international anerkendelse. Sidst, de sad i regeringen, var der ingen lande i verden, der anerkendte dem, og det gjorde det svært at være et velfungerende samfund,« siger Jakob Illeborg,


Plakater med kvinder bliver overmalet i hovedstaden Kabul, efter at Taliban har taget magten søndag.


Plakater med kvinder bliver overmalet i hovedstaden Kabul, efter at Taliban har taget magten søndag.
Foto: Unknown/Ritzau Scanpix

Vis mere

En anerkendelse fra verdens ledere vil blandt andet åbne døre for international handel. For eksempel med Kina, der har interesse i blandt andet kobber fra Afghanistan.

»Så hvis Kina skal kunne se sig selv i øjnene, skal det se ud som om, at Taleban ikke er så slemme.«

Samtidig kan den elektroniske udvikling fra 2001 til nu vise sig at komme landets kvinder til gode.

Mobiltelefonen er nemlig udbredt i markant højere grad nu, end den var dengang. Derfor risikerer Taleban også, at internettet flyder over med videoer, hvis de eksempelvis stener kvinder eller hænger dem offentligt, som man tidligere har set eksempler på.

»Alle har en mobiltelefon, og hvis der kommer sådanne uhyrligheder ud, så vil der kommet et stort pres fra udlandet,« siger Rasmus Tantholdt, inden han tilføjer:

»Det kan komme kvinderne til gode, men dermed ikke sagt, at det bliver rart at være kvinde i Afghanistan. Det kan godt være, at det bliver et rædselsregime.«

Rasmus Tantholdts dystre forudsigelser deles af Jakob Illeborg. Han mener, at der sagtens kan være tale om en ‘en ulv i fåreklæder,’ når Taleban er på den charmeoffensiv, som vi ser i øjeblikket.

»Der er al mulig grund til skepsis overfor den charmeoffensiv, Taleban er på nu. Det kan være, det er rigtigt, men det kan ligeså vel være et spil for galleriet for at sikre sig at få en international anerkendelse, så man kan handle, og så kan man rydde op – det vil sige gøre op med dem, der har arbejdet med fjenden – når man sidder solidt i sadlen,« afslutter Jakob Illeborg





Source link

Advertisement