Svensk politi anholder mistænkt for skuddrab på betjent


Svensk politi har fredag anholdt en person, som er mistænkt for at stå bag en skudepisode i Gøteborg, hvor en politibetjent døde.

Det oplyser svensk politi. Politi og anklagemyndighed holder klokken 16.30 pressemøde for at besvare spørgsmål om sagen fra pressen.

Den anholdte er til forhør hos politiet.

Betjenten var onsdag aften i Biskopsgården i Gøteborg med en kollega, da der blev affyret skud. Den ene betjent blev ramt og afgik ved døden i løbet af natten til torsdag.

Torsdag sagde politiets områdechef i Gøteborg, Erik Nord, at politimanden formentlig var blevet dræbt af et ‘fejlskud’ i forbindelse med en bandekonflikt.



Source link