Studerende afslører nyt portræt af kronprinsesse Mary: ‘Det er altid lidt risikabelt’


Kronprinsesse Mary er på besøg i Milano – og under sit besøg på et museum i byen blev hun præsenteret for et noget anderledes portræt af hende.

Knapper, en computer-mus, små porcelænsstykker, ødelagt spejlglas, en lille actionfigur og en masse genbrugsstof udgør tilsammen billedet af Kronprinsessen i profil.

Hele 50 forskellige materialer er blevet brugt.

Med et stort smil blev hun fotograferet ved siden af portrættet på videnskabs- og teknologimuseet Museo Nazionale della Scienza e della Tecnologia Leonardo da Vinci.


Her kan du se kronprinsesse Mary med et portræt af hende selv, der er blevet præsenteret under hendes tur i Milano.


Her kan du se kronprinsesse Mary med et portræt af hende selv, der er blevet præsenteret under hendes tur i Milano.
Foto: Jacob Heinel Jensen

Vis mere

»Mary var meget glad for billedet, og hun er kommet i samme liga som David Bowie, der også er blandt de 50 portrætter, der er blevet lavet af genbrugsmaterialer,« siger B.T. royale korrespondent, Jacob Heinel Jensen.

Han følger kronprinsesse Mary under hele hendes tur i den italienske by.

Kunstværket er lavet som en del af kunstprojektet ‘Scart Initiative’, og marketingdirektør Maurizio Gianni har fortalt Jacob Heinel Jensen, at det er lavet af to kunststuderende.

Ifølge Jacob Heinel Jensen er det ret heldigt, at det bragte et stort smil frem hos Kronprinsessen, da hun blev præsenteret for billedet. For man ved aldrig helt, hvad man kan ende med at få, når kunstnere kaster sig ud i at portrættere de kongelige.


Kronprinsessen mødtes med det italienske design-ikon Rossana Orlandi og Milanos borgmester, Guiseppe Sala.


Kronprinsessen mødtes med det italienske design-ikon Rossana Orlandi og Milanos borgmester, Guiseppe Sala.

Vis mere

»Det er klart, at det altid er lidt risikabelt for kongelige at modtage portrætter fra kunstverdenen,« siger han og fortsætter:

»I 2018 var det kunstneren Lill-Marlen Elnegaard, der lavede et portræt af grevinde Alexandra, hvor hun var temmelig afklædt. Det fik nogle sarte sjæle til at rynke på næsen, mens grevinden selv var stolt af portrættet. Men det er klart, at der altså er en risiko.«

Du kan følge hele Jacob Heinel Jensens og Kronprinsessens tur til Milano her på B.T.



Source link

Advertisement