Stort skænderi: – Ser du ned på mig?


Linse Kessler følte sig uretfærdigt behandlet af chefredaktøren, da de sammen var på tv-campingtur til Bornholm. Hun mente, at han ‘så ned på hende’

Linse Kessler og Henrik Qvortrup optog i løbet af et par dage, hvorefter sidstnævnte blev på Bornholm sammen med kæresten. - Det var edderfløjteme en sjov tur, siger Linse. Foto: Privat
Linse Kessler og Henrik Qvortrup optog i løbet af et par dage, hvorefter sidstnævnte blev på Bornholm sammen med kæresten. – Det var edderfløjteme en sjov tur, siger Linse. Foto: Privat

Linse Kessler levede i mange år et liv på kanten og i overhalingsbanen, så der skal normalt en hel del til at skræmme tv-personligheden.

Men et møde med Ekstra Bladets chefredaktør Henrik Qvortrup denne sommer blev alligevel en oplevelse, hun sent glemmer. Han fik således stukket gevaldigt til hende under en meget privat snak, og det udmøntede sig i et skænderi for rullende kameraer.

Det umage par satte hinanden stævne på en campingplads på Bornholm for at lave optagelser til et kommende tv-program, der får premiere på TV3 og Viaplay i efteråret på en endnu ukendt dato. Titlen er indtil videre ‘Linse på tur’.

Her skal hun i hver episode tale med en kendt dansker i op til 48 timer – heriblandt Inger Støjberg og altså også Henrik Qvortrup.

Bølgerne gik højt
Camping-atmosfæren i det bornholmske skabte rammen om en række gode snakke i idylliske omgivelser. Men bølgerne gik til tider meget højt. Det viser et klip, Ekstra Bladet har fået lov at smugkigge på.

– Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg vil sige det sådan, at ting kan formuleres på mange måder. Henrik gik hårdt til mig – det gør han jo med folk – og så blev jeg nok bare lidt børnefornærmet, fortæller Linse til Ekstra Bladet.

Emnet, Linse beskriver, er begges møde med retssystemet – og i forlængelse af det: Hvem har egentlig været værst? Linse, som har siddet i fængsel ad flere omgange og blandt andet er dømt for knivstikkeri? Eller Qvortrup, der er dømt i ‘SE og HØR-skandalen’?

– Han mente, at jeg var slemmest af os to. Men så sov jeg på det, og næste morgen spurgte jeg ham bare ligeud, om han så ned på mig. For det var den følelse, jeg sad med efter vores snak. Så sagde han: ‘Prøv at høre her, Linse – det gør jeg på ingen måde’. Så landede jeg i min dyne, og så var jeg glad igen, griner Linse Kessler.

Artiklen fortsætter under billedet …

- Jeg var da nervøs, fordi jeg ved jo, at han er en pissegod journalist – en af de allerdygtigste, og jeg bryder mig ikke om selv at udspørge folk, siger Linse Kessler. Foto: Privat
– Jeg var da nervøs, fordi jeg ved jo, at han er en pissegod journalist – en af de allerdygtigste, og jeg bryder mig ikke om selv at udspørge folk, siger Linse Kessler. Foto: Privat

– Hvordan startede diskussionen mellem jer?

– Jeg spurgte ham til det, han gjorde dengang på SE og HØR. Han laver jo et stort comeback nu ved at have været ude i sovsen, og så er han pludselig på Ekstra Bladet som chef. Det er bare skidesejt, beretter Linse og fortsætter:

– Så vendte han den pludselig om, og jeg nævnte faktisk selv, at jeg jo har været et dårligt sted. Da kom diskussionen. Men jeg lavede altså også fis med, at jeg har siddet rigtigt i fængsel. Det har han jo ikke. Fodlænke er jo en ‘lokumsdom’, som vi kalder det på Bryggen, haha.



Source link

Advertisement