Stjernen trænede blandt hjemløse og hundelort

Patrick Schick og Tomas Soucek under fredagens træning. Foto: Lars Poulsen


Tjekkiets skræmmende midtbanemotor Tomas Soucek har en meget uglamourøs fortid

I Pierre-Emile Højbjerg og Thomas Delaney råder Kasper Hjulmand over en stærk midtbaneduo, der både er stærke med bolden og i nærkampene.

Men mod Tjekkiet kommer de danske EM-helte op mod en ligemand i duellerne, når de støder ind i West Ham-jernet Tomas Soucek.

Siden skiftet til West Ham har tjekken tager Premier League med storm.

London-klubbens fans overgav sig allerede efter Souceks anden kamp mod Manchester City, hvor han løb flere meter i en kamp, end nogen West Ham-spiller havde gjort i seks år.

Og hans evne til især at vinde duellerne i modstandernes felt gør ham ekstremt målfarlig, hvilket ti sæsonscoringer i Premier League understreger.

Under EM har Tomas Soucek spillet samtlige minutter, men fodboldlivet har ikke altid været sus og dus for den tjekkiske stjerne.

Således er det ikke mere end seks år siden, at Tomas Soucek udfoldede sig i mere beskedne rammer.

Patrick Schick og Tomas Soucek under fredagens træning. Foto: Lars Poulsen
Patrick Schick og Tomas Soucek under fredagens træning. Foto: Lars Poulsen

 

Dengang havde Slavia Prag sendt ham på leje i 2. divsionsklubben Viktoria Zizkov, hvor træningen foregik i en offentlig park blandt hjemløse personer og hundeefterladenskaber.

– Jeg fik erfaringer med nogle andre forhold hos Zizkov, og jeg er meget glad for, at jeg prøvede det. Det er et eksempel for andre spillere, at man selvom man ikke er i den bedste række som 18-årig, så kan man stadig udvikle sig til et højt niveau.

Når Tomas Soucek ikke spreder skræk i modstandernes straffesparksfelt, har han længe haft en vane med at indsamle modstandertrøjer til et lille museum i forældrenes hjem. Han har blandt andre Heung-Min Son, Harry Kane og Olivier Giroud. Lige nu er indsamlingen sat i bero på grund af coronavirussens hærgen.

Men det er ikke altid han har lyst.

– Jeg går ikke ind til kampene som en turist, der leder efter en trøje. Det kommer an på, hvordan kampen går, og hvem jeg møder. Nogen gang, når vi har tabt, har jeg ikke lyst til at tale med nogen, fortæller Tomas Soucek, som forhåbentlig går direkte i omklædningsrummet efter kvartfinalegyseren mod Danmark.


 

Er du bagud i EM-Manager? Læs vores manager-eksperts råd inden kvartfinalerne for at få dig tilbage i kampen (+).



Source link