Stjerne får gigantisk bøde for overfald på ekskæreste


Jérôme Boateng blev torsdag kendt skyldig i overfald på sin ekskæreste af domstolen i München

Den tidligere Bayern München-spiller skal betale en bøde svarende til 13,4 millioner kroner. Foto: Wolfgang Rattay, Ritzau Scanpix
Den tidligere Bayern München-spiller skal betale en bøde svarende til 13,4 millioner kroner. Foto: Wolfgang Rattay, Ritzau Scanpix

Fodboldspilleren Jérôme Boateng skal betale en stor millionbøde, efter han er blevet kendt skyldig i et overfald på sin ekskæreste. Det skriver Der Spiegel.

Den 33-årige tysker er ved domstolen i München blevet idømt en bøde på, hvad der svarer til 13,4 millioner kroner.

Dertil har han fået en betinget fængselsdom på 60 dage.

Tidligere på dagen nægtede han ellers anklagerne om vold mod ekskæresten, da de to parter afgav forklaring.

Offer for vold
Den mangeårige Bayern München-stjerne har ifølge ekskæresten bevidst udført vold mod hende under et skænderi.

I retten i München fortalte hun, at Jerome Boateng havde slået hende, revet hende i håret og bidt hende.

Jerome Boateng var uenig i udlægningen fra ekskæresten, som han har tvillinger med.

I hans forklaring startede skænderiet efter et kortspil under en ferie i 2018. Han fortalte, at ekskæresten blev aggressiv og slog ham på munden, samt at han forsøgte at skubbe hende væk, mens hun faldt.

Anklagemyndigheden anklagede Boateng for at have kastet en lampe og en lille køleboks efter ekskæresten. Selv forklarerde han, at han i sin frustration kastede en pude mod et skrivebord, hvorefter lampen faldt på gulvet.

Tyskeren er dømt til 60 dages betinget fængsel. Foto: Christof Stache, Ritzau Scanpix
Tyskeren er dømt til 60 dages betinget fængsel. Foto: Christof Stache, Ritzau Scanpix

Den forklaring gav en læge, som var indkaldt som ekspert i retten, ikke meget for. Billederne af skaderne hos ekskæresten var nok dokumentation for, at hendes forklaring var tættest på sandheden.

Boateng har spillet ti år i Bayern München, men har netop fået kontrakt i franske Lyon. I 2014 blev han verdensmester med Tyskland ved VM i Brasilien.



Source link

Advertisement