Ståles mareridt: – Det er ekstremt


Advertisement

Ståle Solbakken erkender, at den aktuelle skadessituation på norske landshold er ekstrem

Norge har trods alt klaret sig fornuftigt indtil videre og overrumplede senest Gibraltar. Dermed har broderfolket nu fordel inden puljegyser mod Tyrkiet.

Man forstår godt, hvis Ståle Solbakken er lidt træt af norske landsholds skadessituation. På et pressemøde mandag blev den norske landstræner i hvert fald træt af at svare på spørgsmål angående de mange afbud.

Til de afgørende VM-kvalifikationskampe mod Tyrkiet og Montenegro i den kommende uges tid må Ståle Solbakken nemlig se bort fra hele 12 spillere, der normalt ville være sikre i den norske landsholdstrup.

Der er tale om Erling Braut Haaland, Rune Jarstein, André Hansen, Joshua King, Omar Elabdellaoui, Kristoffer Ajer, Jonas Svensson, Sander Berge, Mathias Normann, Fredrik Midtsjø, Alexander Sørloth og Per Kristian Bråtveit.

Og gad han altså ikke kommentere yderligere mandag.

– Jeg gider ikke svare på spørgsmål, der omhandler de skadede spillere. Det har intet med noget at gøre. De kommer ikke, og de vil ikke være relevante, og de er ikke vigtige i de næste to landskampe. Så kan vi håbe, at mange af dem er tilgængelige til truppen i november, men at stå her nu og diskutere, hvad der kunne være sket med dem, er fuldstændig uinteressant.

Ståle Solbakken har store problemer med truppen forud for vigtige kvalifikationskampe. Foto: JON NAZCA/Ritzau Scanpix

– Spillerne er Norges mindst vigtige nu. De, der er vigtige, er dem, der er her. Vi vil oprette et stærkt hold for at holde kvalifikationshåbet i live her, siger Solbakken ifølge Nettavisen og tilføjer alligevel om situationen:

– Det her har været , men vi kan ikke gøre noget ved det. Vi har nulstillet os selv.

Norge er aktuelt nummer to i deres VM-kvalifikationsgruppe, men de er til gengæld á point med førerholdet Holland. Tyrkiet og Montenegro er henholdsvis tre og fire, så det er nogle afgørende kampe, der venter Ståle Solbakken og kompagni i de kommende dage.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide