Hjem Verden Sølvpapirshatte, masker og QAanon-flag: Tusindvis på gaden i Østrig i protest mod skrappe vaccinekrav

Sølvpapirshatte, masker og QAanon-flag: Tusindvis på gaden i Østrig i protest mod skrappe vaccinekrav

af Extra Avisen
Sølvpapirshatte, masker og QAanon-flag: Tusindvis på gaden i Østrig i protest mod skrappe vaccinekrav

Det er – desværre vil nogle nok mene – kun alt for velkendte formaninger: Hold afstand og lad være med at gå ud, medmindre det er strengt nødvendigt.

Det er dog først fra på mandag, at Østrigs fjerde nedlukning træder i kraft, og indtil da må formaninger så være netop kun det. I hvert fald for de tusindvis af mennesker, der her i eftermiddag har samlet sig – blandt andet i hovedstaden Wien – for at protestere mod nedlukningen og det nye krav om vaccination.

Mellem de stærkeste kritikere af regeringen er det nationalkonservative Frihedspartiet FPÖ, der også står bag nogle af dagens demonstrationer på Heltepladsen i det centrale Wien.

Mindst 15.000 personer forventes at gå på gaden, og politiet fraråder folk at nærme sig centrum af byen. Ifølge den østrigske avis Der Standard er der indsat op mod 1.300 betjente til at håndtere protesterne.

Hvornår knap 66 procent af den østrigske befolkning er færdigvaccineret, og regeringens nye restriktioner og vaccinekrav møder derfor massiv kritik. Men tålmodigheden med de uvaccinerede er sluppet op. Med et stigende smittetryk som bagtæppe meddelte kansler Alexander Schallenberg derfor i går, at det fra den 1. februar 2022 vil være obligatorisk at blive vaccineret mod covid-19. Hvordan et sådant krav skal opretholdes, er dog stadig lidt uklart.

Source link

Flere Artikler