Hjem 112 Søger gerningsmand bag grov vold på Christiania

Søger gerningsmand bag grov vold på Christiania

af Extra Avisen

Ung mand overfaldet ved værtshus på ‘Staden’ – politiet hører gerne fra vidner

Politiet leder efter gerningsmanden- eller gerningsmændene – der natten til lørdag 6. november udsatte et offer for grov vold på Christiania.

Ifølge kilder på ‘Staden’ var der tale om person, der fremstod psykisk uligevægtig – hvilket ikke er noget noget særsyn på stedet, da Christiania ofte opsøges af personer med psykiske problemer, men som psykiatrien har overladt til sig selv.

– Det er korrekt. Vi efterforsker i øjeblikket et voldeligt overfald ved værtshuset Nemoland på Christiania den pågældende nat, fortæller Tommy Laursen, der er leder af Christiania-indsatsen og nærpolitiet i Københavns Politi.

Han fortæller, at politiet fik en anmeldelse om, at en mand lå og blødte ved Christianias hovedindgang:

– Han var blevet overfaldet godt og grundigt. Der er tale om grov vold og røveri, uddyber Tommy Laursen.

Slået med flasker
– Det tyder på, at han han blandt andet er slået med flasker, tilføjer han.

Offeret er en asylansøger med adresse i Sandholmlejren, og der er ingen anholdte i sagen, oplyser Tommy Laursen.

Kilder på Christiania mener, at manden desuden er blevet slået flere gange i hovedet med en jernstang. Kilderne baserer deres viden på udsagn fra en række øjenvidner til episoden.

Retteligt var der ikke tale om ét, men flere overfald, der tog sin begyndelse før midnat, hvor den unge asylansøger angiveligt viftede med kniv. Han blev afvæbnet og slået.

Han vendte derefter tilbage flere gange, hvor han hver gang blev udsat for vold. Efter den sidste episode findes han kvæstet ved hovedindgangen, og myndighederne tilkaldes.

I forhold til volden peger kilderne særligt på én navngiven person, der skal været gået forrest. Her er der tale om en person med relation til Pusher Street, og som plejer kontakt med folk med bandetilknytning.

Glæde hos politiet
Dette ønsker politiet dog ikke at kommentere:

– Sagen er under efterforskning, og derfor kommenterer jeg ikke i detaljer, siger Tommy Laursen.

I forbindelse med sagen har man på Nemoland holdt et personalemøde, lyder det i Ugespejlet, Christianias interne nyhedsbrev.

Ved mødet blev man enige om, at man ikke kan udelukke, at man i fremtiden vil tilkalde politiet i lignende situationer.

Sidstnævnte finder man glædeligt hos Københavns Politi:

– Det hele bliver lidt nemmere. Vi er meget gerne være foruden selvtægt. Det er politiets opgave at håndtere den slags situationer. Og når man igen oplever sådanne episoder, så skal man selvfølgelig ringe til politiet, sådan som det gøres i resten af København, siger Tommy Laursen.

Han tilføjer i den forbindelse, at politiet gerne hører fra vidner i sagen.

Source link

Flere Artikler