Smittet: – Jeg er forfærdeligt ked af det

Trine Skjollander er blevet testet positiv for coronavirus. Foto: Anthon Unger


Trine Skjollander er en af dem, der er blevet smittet med coronavirus efter Reality Awards

Trine Skjollander er blevet testet positiv for coronavirus. Foto: Anthon Unger
Trine Skjollander er blevet testet positiv for coronavirus. Foto: Anthon Unger

I kølvandet på Reality Awards er hele fem deltagere blevet testet positiv for coronavirus, herunder en, der er blevet ramt af den meget smitsomme Delta-variant.

En af de smittede er realitydeltageren Trine Skjollander, der er kendt fra ‘Paradise Hotel’.

Det bekræfter hun selv på den Instagram-profil, der er tilknyttet hendes frisørsalon SallyMane i Aalborg.

Tirsdag fik hun en positiv test, efter hun havde fået flere negative svar hen over weekenden. Hun nåede derfor også at møde på arbejde, inden hun fik den positive test.

‘Jeg er forfærdeligt ked af situationen, og jeg gør selvfølgelig alt, jeg kan, så alle kan føle sig trygge i denne proces’, skriver hun.

‘Alle, der er blevet behandlet af mig på salonen før søndag, er ikke i risiko for at være blevet smittet og skal derfor ikke foretage sig yderligere,’ skriver realitydeltageren.

Hun oplyser videre, at kunder, der kan være blevet smittet, vil blive kontaktet.

Trine deltog i Reality Awards sammen med Sigmund og Sy Lee. Foto: Anthon Unger
Trine deltog i Reality Awards sammen med Sigmund og Sy Lee. Foto: Anthon Unger

Har det fantastisk
Trine Skjollander bekræfter i en sms til Ekstra Bladet, at hun er ramt af coronavirus. Hun har det dog efter omstændighederne godt, fortæller hun.

‘Jeg har det faktisk helt fantastisk. Så der har jeg været heldig’, skriver hun.

‘Paradise’-deltageren fortæller videre, at hun nu er i isolation.

Trine Skjollander deltog i Reality Awards og en efterfølgende efterfest sammen med Sigmund Trondheim, der siden også er testet positiv for coronavirus.

Også realitydeltagerne Asbjørn ‘Tyren’ Nielsen og Sy Lee er smittet med coronavirus.

Ingen af dem ved dog, hvorvidt det er den meget smitsomme Delta-variant, de er blevet ramt af.

Ingen af deltagerne ved, hvor de er blevet smittet, men gætter selv på, at det enten er sket til Reality Awards eller til en efterfest senere på aftenen, som de alle deltog i.

Kit Nielsen, der står bag Reality Awards, har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at hun er meget ked af situationen, men at hun ikke kan forstå, hvordan smitten skal kunne have spredt sig til arrangementet, da de ifølge hende var meget opmærksomme på at overholde restriktioner og tjekke coronapas i døren.

Efter udbruddet var konstateret, blev alle deltagere i eventet opfordret til at gå i isolation og tage en PCR-test, fordi der var tale om den meget smitsomme Delta-variant af virussen.

——— SPLIT ELEMENT ———



Source link