Smaskforelsket i Manu Sareen: – Alder er bare et tal


Advertisement

Manu Sareen er glad for sin nye kæreste – og følelserne er i den grad gengældt af Simona Popovic

Simona Popovic på den røde løber i 2012. Foto: Jakob Jørgensen

En lykkelig Manu Sareen kunne tirsdag aften fortælle Ekstra Bladet, at han havde fundet kærligheden.

Den 54-årige politiker og forfatters nye flamme er den 22 år yngre model Simona Popovic, der tidligere har været kærester med Remee.

Manu Sareen svæver dog bestemt ikke alene rundt på den lyserøde sky i øjeblikket. Det står klart, da Ekstra Bladet taler med hans nye kæreste.

– Jeg føler mig helt som en teenager igen. Jeg er så smaskforelsket. Det hele er bare fantastisk, og det føles så naturligt og rigtigt, jubler Simona Popovic.

Simona er model for Scoop Models og er samtidig kunststuderende. Foto: Privat
Simona er model for Scoop Models og er samtidig kunststuderende. Foto: Privat

 

Mødtes i byen
Manu Sareen fortalte, at parret mødtes i byen, hvor hun tog kontakt til ham.

– Det var helt tilfældigt, at jeg så ham. Og så tog jeg beslutningen om at gå hen til ham. Jeg læser normalt ikke så meget, men jeg har læst hans bog om adhd, og jeg ville gerne fortælle ham, at den betød virkelig meget for mig. Jeg fik selv diagnosen for et år siden, så at nogle stod frem med deres tanker om diagnosen, synes jeg var så fedt, siger hun.

– Vi talte bare sammen i flere timer om alt og intet, og så endte han med at køre mig hjem på cykel, og så har vi egentlig set hinanden siden.

Simona glæder sig til fremtiden med Manu Sareen. Foto: Privat
Simona glæder sig til fremtiden med Manu Sareen. Foto: Privat

 

Siden er forholdet kun gået én vej.

– Vi er lige blevet kærester, og selvom det er gået stærkt, så føles det bare helt rigtigt. Jeg har mødt hans børn, og de er bare så søde og har taget så godt imod mig. Jeg var virkelig nervøs, da jeg skulle møde dem. Men det havde jeg ingen grund til.

Manu Sareen har en fortid i Folketinget, og til det kommende kommunalvalg genoptager han sin politiske karriere. Foto: Jacob Ehrbahn
Manu Sareen har en fortid i Folketinget, og til det kommende kommunalvalg genoptager han sin politiske karriere. Foto: Jacob Ehrbahn

 

Alder er bare et tal
For Simona Popovic betyder det intet, at hun er 22 år yngre end sin nye kæreste.

– Selvfølgelig har vi haft snakken om aldersforskellen. Men mest fordi andre kommenterer det. For os er det ikke vigtigt. Alder er bare et tal, og kærlighed er kærlighed.

Der er ingen tvivl om, at modellen er smaskforelsket, og hun kan ikke se, hvad der skulle gå galt mellem de to i fremtiden.

– Vi har allerede talt om, at vi kan se os sammen for altid. Lige nu er alt så godt og uden bump, og jeg kan ærligt talt ikke se, hvorfor vi nogensinde skulle gå fra hinanden, lyder det fra Simona Popovic, der drømmer om selv at få børn i fremtiden:

– Det har jo altid været en drøm. Men den del tager vi meget stille og roligt, slår hun fast.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide