Skræmmende varme i vente for danske turister

Turisterne på Mallorca kan se frem til en reel hedebølge. Foto: Enrique Calvo


Det var rigtigt varmt for de danske turister, der har valgt at søge mod sydens sol. Spanien krydser de 40 grader flere steder

Turisterne på Mallorca kan se frem til en reel hedebølge. Foto: Enrique Calvo

Turisterne på Mallorca kan se frem til en reel hedebølge. Foto: Enrique Calvo

Solen har vist sit ansigt i Danmark efter dage præget af regn landet over.

Skulle weekendens gråvejr have fået dig til at booke en lynhurtig afbudsrejse til det spanske, så vil du de fleste steder finde ud af, at vejret i dag bliver brandvarmt.

Det spanske meteorologiske institut Aemet forventer nemlig, at det enkelte steder vil blive op til 43 grader søndag.

Hotte danske favoritter
Spanien har de sidste mange år været en af danskernes favorit feriedestinationer. Særligt Mallorca og Malaga har i flere år huset mange danskere, og her kommer den glohede varme først for alvor forbi om mandagen.

Aemet forventer, at begge de populære destinationer vil komme helt op og ramme de 41 grader, når det bliver varmest.

Varmen aftager i løbet af dagen, men selv i nattetimerne vil varmen gøre opmærksom på sig selv. Temperaturen ventes i nattetimerne ikke at komme under de 25 grader.

Kølig brise forude
Skulle du være til mere moderat varme, så ventes temperaturerne at holde sig under de 30, når den skræmmende varme mandag er overstået.

– Der kommer et stort højtryk i Atlanterhavet, og vinden strømmer ned fra nordvest mod det spanske, og det vil sende køligere luft ind, siger Trine Pedersen, vagthavende meteorolog hos DMI.

Under alle omstændigheder kan du med god samvittighed søge mod isboderne en ekstra gang for at blive kølet ned.



Source link