Skræmmende show: Han kan slukke lyset i Parken


Advertisement

Med fem scoringer i sine seneste to landskampe er Eran Zahavi VM-kvalifikationens varmeste angriber. Den israelske stjerne kan meget vel ende med at gøre ondt på Danmark i tirsdagens kamp

Hvis man lige gennemfører en hurtig rundspørge ude i fodbold-Danmark, så er det nok småt med svar, hvis spørgsmålene handler om Israel landshold.

Heller ikke, selvom Kasper Hjulmand med stor alvor har understreget, at det vil være en stor fejl at undervurdere tirsdagens modstamder.

Han er i tidligere blevet stukket i skoene, at han har talt mådelige modstandere op, men denne gang har landstræneren noget at have det i.

Eran Zahavi er brandvarm for Isreal. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
Eran Zahavi er brandvarm for Isreal. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
Eran Zahavi er med afstand Israels største profil. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
Eran Zahavi er med afstand Israels største profil. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix

Holdet indtager overraskende andenpladsen i gruppen foran de større fodboldnationer Skotland og Østrig, som i weekenden blev besejret med imponerende 5-2.

Her var PSV-stjernen Eran Zahavi igen i hopla og bidrog med to scoringer i målfesten.

Det er efterhånden blevet reglen frem for undtagelsen, at Zahavi sørger for træffere i landskampene. Tre dage tidligere i kampen mod Færøerne brændte angriberen banen af i Thorshavn og forlod stadion med et hattrick i bagagen.

Godt halvvejs i VM-kvalen har kun Serbiens Aleksandr Mitrovic scoret flere kasser end Zahavis seks.

Thomas Delaney er da heller ikke overrasket over den israelske kvalitet.

– Hvis vi på noget tidspunkt var overraskede, så var det efter den første kamp. Det er et godt hold.

– Der var perioder i første halvleg og begyndelsen af anden, hvor vi virkelig måtte grave dybt og forsvare  boksen i lange perioder. Noget, vi lærer af, siger Delaney, der er indstillet på, at der skal leveres skarpere end tilfældet var på Færøerne lørdag.

– Vi kommer ikke til at tænke på kampen som en walkover. Det var en supersejr at vinde dernede, og det kommer til at kræve det samme igen. At vi i perioder forsvarer med hjertet, og så bringer den rette intensitet. Så tror jeg, at vi har en rigtig god chance for at få et godt resultat, siger han.

Martin Braithwaite åbner scoringen i den danske 2-0-sejr i Isarel. Foto: Ritzau Scanpix
Martin Braithwaite åbner scoringen i den danske 2-0-sejr i Isarel. Foto: Ritzau Scanpix

Mikkel Damsgaard anerkender også modstandernes niveau og er indstillet på en hård arbejdsdag i Parken.

– Vi mødte dem jo for et stykke tid siden, og der kunne vi allerede se det. Vi ved, det bliver svært. Vi havde også problemer i perioder i den første kamp, hvor de spillede god fodbold, roser stjerneskuddet, der forhåbentlig selv har et trick eller to i ærmet til kampen.

Absurde scener kan få alvorlige konsekvenser



Source link

- Advertisement -