‘Skatter’ springer ud i nyt projekt

Michael elsker at have mange jern i ilden samtidig. Foto: DR/Snowman Productions ApS


Michael Sommer, kendt fra ‘Gift ved første blik’, er nu blevet bilforhandler

Michael elsker at have mange jern i ilden samtidig. Foto: DR/Snowman Productions ApS
Michael elsker at have mange jern i ilden samtidig. Foto: DR/Snowman Productions ApS

Det går aldrig stille for sig, når det handler om Michael ‘skatter’ Sommer, der blev et kendt ansigt i 2019, hvor han medvirkede i ‘Gift ved første blik’ på DR.

Siden har han kastet sig ud i lidt af hvert. Blandt andet har han medvirket i ‘Ex on the Beach’, uddannet sig som personlig træner, været i gang med en uddannelse som SOSU-assistent samt prøvet kræfter med iværksætteri med et vikarbureau.

Nu kan Michael dog også skrive bilforhandler på CV’et.

Det afslører han på sin Instagram-profil, hvor han fortæller, at han sammen med en partner, Ronny, har investeret i en bilforretning i Ringsted. Forretningen skal hedde RS Car Group og åbner i næste måned.

– Det var en spontan idé, som Ronny og jeg fik, da vi så lokalet. Vi er begge rigtig vilde med biler og har altid drømt om at have en bilforretning. Vi er bare sprunget ud i det og trækker på vores netværk. De ting, vi ikke selv kan, får vi andre til. Derfor har vi også ansat en mekaniker eksempelvis, fortæller Michael.

– Det er sindssygt spændende. Vi lejer bygningen, og udlejerne har drevet bilforretning i 70 år, så de er også meget hjælpsomme indenfor kontakter osv. Vi laver en fed åbningsfest med leasingbiler og diamanter fra min forlovedes smykkefirma. Derudover vil der være mad fra en foodtruck udenfor. Så det bliver rigtig godt, fortsætter han.

Michael Sommer og Maria Kronholm skal giftes 24. juli næste år. Foto: Privat
Michael Sommer og Maria Kronholm skal giftes 24. juli næste år. Foto: Privat

 

Hænderne fulde
Selvom Michael har kastet sig ud i at være bilforhandler, betyder det ikke, at han lægger samtlige andre projekter på hylden.

– Ronny og jeg har stadig virksomheden ‘Vikar Group’, men vi den er veletableret med afdelingsleder, kontorpersonale osv., så vi kan trække os lidt ud af det praktiske, forklarer Michael og forklarer, at det vikarbureau, han i sin tid selv startede op med SOSU, sidenhen blev slået sammen med partneren Ronnys vikarbureau inden for hotelbranchen, så de to nu kører alt under én hat.

– Det er også fra vikarbureauet, vi har fået kapital til at starte op som bilforhandlere, da det er gået rigtig godt, fortsætter han og tilføjer:

– Jeg er desuden i gang med at afslutte min uddannelse som SOSU-assistent og bliver færdig om tre måneder. Det er godt at have den erfaring i forhold til vikarbureauet, når mit personale skal uddannes, og jeg elsker mit fag, så jeg kommer også selv til at tage vagter.

Michael vender inden længe tilbage på skærmen, når han og hans forlovede, Maria, toner frem i TV2-dokumentaren ‘Fanget i et forhold’ 5. august.

——— SPLIT ELEMENT ———



Source link