Skandaløs på Smukfest: – Jeg blev tvunget til det

Britney Spears under den famøse optræden på Smukfest, hvor mange udvandrede. Foto: Per Lange


Britney Spears fortæller, at hun turnerede mod sin vilje, da hun i 2018 optrådte på Bøgescenerne

Britney Spears under den famøse optræden på Smukfest, hvor mange udvandrede. Foto: Per Lange
Britney Spears under den famøse optræden på Smukfest, hvor mange udvandrede. Foto: Per Lange

Da Britney Spears gav en skandaløs dårlig koncert på Smukfest i 2018, lignede superstjernen en sangerinde, der slet ikke havde lyst til at være på scenen.

Og det havde hun heller ikke.

Britney Spears blev angiveligt tvunget til at tage på turné i Europa af sit management.

Det hævdede den 39-årige amerikaner forleden i en udtalelse i forbindelse med en høring om sit meget omtalte værgemål.

Blev skræmt
Ifølge udskrifter fra retten i Los Angeles, som blandt andre BBC bringer, sagde Britney Spears blandt andet:

– Jeg var på turné i 2018. Jeg blev tvunget til det. Mit management sagde, at hvis jeg ikke tager på den turné, så skal jeg finde en advokat, og kontrakten siger, at jeg kan blive retsforfulgt, hvis jeg ikke gennemfører turnéen.

– Han stak mig et stykke papir, da jeg gik af scenen i Las Vegas, og sagde, jeg skulle skrive under. Det var meget truende og skræmmende. Jeg kunne ikke en gang få min egen advokat, så af frygt tog jeg på turné.

Hun mimede
Britney Spears optrådte som hovednavn på Smukfest i Skanderborg 8. august 2018 foran et tætpakket publikum ved Bøgescenerne, hvor hun skuffede fælt.

Mange festivalgæster udvandrede undervejs i den underligt robotagtige koncert, og flere anmeldere gav kun Britney Spears en enkelt stjerne.

Blandt dem var Ekstra Bladet, som i en meget negativ anmeldelse også hæftede sig ved, at sangerinden åbenlyst mimede i stedet for at synge live.

En dommer afviste tidligere på ugen en anmodning fra Britney Spears om at fjerne hendes far som værge.

Få et indblik i sagen om Britney Spears og hendes meget kontroversielle værgemål. Video: Kristian Hansen



Source link