Hjem Sport Skandaletræner fyret igen

Skandaletræner fyret igen

af Extra Avisen


Peter Hyballa nåede kun otte kampe i sin tyske klub, inden de smed ham ud

Arkivfoto: Ernst van Norde
Arkivfoto: Ernst van Norde

Fire kampe nåede han i spidsen for Esbjerg fB, og nu er tiden som cheftræner i Türkgücü München slut for Peter Hyballa.

Ifølge Tipsbladet har 3. Bundesligaklubben fyret ham efter otte kampe.

– Resultaterne af de seneste kampe såvel som placeringen i tabellen har fået os til at afslutte vores samarbejde med Peter Hyballa på dette tidspunkt, skriver klubben.

– Vi takker Peter for hans utrættelige indsats – og ønsker ham alt det bedste og meget succes i fremtiden, siger direktør Max Kothny.

Af de otte kampe blev seks af dem tabt under den 45-årige træners ledelse.

Peter Hyballa og dennes træningsmetoder i Esbjerg vakte i sommer stor opsigt i Danmark, og han endte med en fyreseddel, efter blandt andre Ekstra Bladet havde afdækket hans kontroversielle metoder, hvor han blandt andet straffede sine spillere såvel fysisk som psykisk.

Forinden havde 21 spillere fra Esbjergs førsteholdstrup i slutningen af juli udsendt et åbent brev, hvor de udtrykte ‘stærk mistillid’ til Hyballa og kom med flere eksempler på hårdhændede og upassende arbejdsmetoder.

Siden blev både Spillerforeningen og Arbejdstilsynet også inddraget.



Source link

Flere Artikler