Skandaleramt Københavner-advokat får massiv kritik af Advokatnævnet


Advertisement

Tilbage i 2019 blev han en af to hovedpersoner i en Operation X-sag om fusk og skattesvig.

Men nu er fælden klappet om skatteadvokat Sten Sørensen.

Advokatnævnet er nemlig gået ind i sagen om Sten Sørensen, og nu er dommen langt om længe kommet, og konsekvensen for advokaten er hård.

Det er slut med at føre advokatvirksomhed.

Nævnet har kigget på 15 skattesager, som Sten Sørensen har ført, og her har han ikke bare brudt reglerne, men også snydt sig til penge, han ikke var berettiget til.

I alle sagerne har Sten Sørensen nemlig søgt og modtaget det, man kalder omkostningsgodtgørelse fra Skat. En offentlig tilskudsordning, man som advokat kan søge om, hvis ens klienter ikke har så mange penge.

Men Sten Sørensen har fået meget mere, end han var berettiget til. Det vurderer Advokatnævnet.

For betingelsen for overhovedet at få omkostningsgodtgørelsen er, at klienten selv betaler den ene halvdel af regning til advokaten. Og det er her, Sten Sørensen har snydt.

Flere af hans klienter har nemlig ikke betalt salæret til advokaten, og dermed er Sten Sørensen ikke berettiget til godtgørelsen.

Præcis det samme fandt Operation X frem til tilbage i 2019, da de kigge Sten Sørensen efter i sømmene i forbindelse med en anden sag, hvor han hjalp en anden mand med at svindle og snyde uskyldige borgere.

Og det er bestemt ikke småpenge, som Sten Sørensen har søgt om at få udbetalt af Skat.

Omkostningsgodtgørelsen udgør halvdelen af advokatens salær, og Sten Sørensen har han indberettet et salær til Skat, der lyder på over tre millioner kroner.

Advokatnævnet har dog regnet efter, og de får kun hans salæret til godt og vel 800.000 kroner.

Derfor har de tidligere bedt Sten Sørensen om at redegøre for, at hans klienter har betalt halvdelen af det tre millioner høje salær, men han har aldrig fremlagt dokumentationen. Kun i et fåtal af de 15 sager har klienterne indbetalt et beløb til Sten Sørensen.

Ifølge advokatnævnet er der tale om ‘systematisk overfakturering i en stor gruppe sager’ og ‘groft misbrug af ordningen om omkostningsgodtgørelse og dermed en grov tilsidesættelse af god advokatskik’, som det lyder i advokatnævnets afgørelse.

På den baggrund har Advokatnævnet vurderet: ‘At Sten Sørensen ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, og påstanden om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre tages derfor til følge’.

Det betyder helt konkret, at skatteadvokaten ikke længere må tilbyde sig selv om skatteadvokat og have sager i retten. .



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide