Skabte kaos sidst: Nu ventes prisen femdoblet


Advertisement

Klokken 19 ventes det delvist makulerede maleri af den verdensberømte kunstner Banksy at blive solgt for mere end 50 millioner kroner

Publikum måbede, da billedet i 2018 blev revet itu. Video: Newsflare

De tilstedeværende var nærmest i chok.

Sekundet efter at auktionarius svingede hammeren ved en auktion i huset Sotheby’s i London tilbage i 2018, satte en automatisk mekanisme i gang, der makulerede det netop solgte værk delvist.

Prisen for det ødelagte værk: 12 millioner kroner. Torsdag aften er det verdensberømte værk ‘Girl With Baloon’ af kunstneren Banksy så igen under hammeren.

Artiklen fortsætter under billedet …

Sådan ser værket ‘Love is in the bin’ ud i dag. Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix

Halvmakuleret
Denne gang ventes maleriet, der er blevet døbt ‘Love is in the Bin’ (kærlighed er i skraldespanden, red.), at blive solgt for et svimlende beløb.

Maleriet er forblevet i rammen – delvist makuleret – og skal nu igen på auktion ved Sotheby’s auktionshus i London klokken 19 dansk tid.

Denne gang vurderer auktionshuset, at maleriet kan blive solgt for næsten fem gange så meget som i 2018.

I 2018 blev maleriet solgt for 1,4 millioner pund, hvilet svarer til omkring 12 millioner danske kroner.

Torsdag aften forventes maleriet at ryge under hammeren for for op mod 52 millioner danske kroner.

Artiklen fortsætter under billedet …

Den britiske gadeartist Banksy tog i 2007 til Vestbredden og malede politiske kunstværker flere steder i Betlehem. Et af værkerne er blevet skåret ud af en mur. Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix

Den britiske gadeartist Banksy tog i 2007 til Vestbredden og malede politiske kunstværker flere steder i Betlehem. Et af værkerne er blevet skåret ud af en mur. Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix

Mystisk kunstner
Banksy har igennem sit værk som kunstner, altid været omgivet af en del mystik.

Således er den Bristol-fødte kunstners identitet aldrig blevet afsløret.

I sin karriere er han særligt kendt for en række grafittiværker, opført på kendte bygninger i hele verden.

Billedet ‘Girl With Ballon’ blev oprindeligt opført på en væg i Great Eastern Street i London i 2006.

I 2017 blev værket valgt som Englands favorit-kunstværk i en afstemning, skriver BBC.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide